Sebastian Juul
Ifølge forskeren kan kosten i visse tilfælde have større betydning end avancerede behandlinger, hvis man holder fast i sunde vaner over lang tid.
Mange danskere drømmer om at blive ældre med et godt helbred – ikke bare flere år, men flere år uden sygdom og begrænsninger. Derfor fylder kost og livsstil i dag en større rolle end tidligere.
Det handler ikke kun om kalorier og vægt, men også om, hvad forskningen siger om madens langsigtede effekt på kroppen.
Et centralt spørgsmål, som flere stiller sig selv, er, om det, vi spiser, kan forlænge vores liv.
En amerikansk aldringsforsker har i 36 år undersøgt netop dette.
Hans forskning viser, at ernæring har en langt større indflydelse på aldring, end mange er klar over.
Han fremhæver to specifikke kostformer, som konstant dukker op i forskningen som gavnlige for sund alderdom.
To veje til sund aldring
Forskeren, der arbejder på et gerontologisk institut i Los Angeles, har i flere årtier analyseret både dyreforsøg og menneskelige data.
Ifølge ham påvirker hvert måltid kroppen. Nogle fødevarer forøger belastningen, mens andre understøtter cellernes evne til at reparere sig selv.
I forsøg med mus har visse kostmønstre reduceret lavgradig inflammation, fremmet cellernes genopbygning og i nogle tilfælde endda forlænget levetiden.
Han mener, at kosten i visse tilfælde kan have en større betydning for helbredet end avancerede behandlinger, hvis man holder fast i sunde vaner over tid.
Menneskelige studier understøtter denne tese, selvom der stadig mangler flere kliniske forsøg.
Samlet set viser data, at de ekstra leveår ofte er af højere kvalitet hos dem, der har spist bevidst gennem mange år.
To diæter skiller sig ud
Den første metode er en form for periodisk faste, hvor man i kortere perioder spiser meget lidt. Det får kroppen til at gå i en tilstand, der ligner faste.
Formålet er at stimulere oprydning i gamle og beskadigede celler. Denne metode bruges typisk i femdages forløb med pauser imellem.
Forskerne understreger dog, at denne kostform bør følges under professionel vejledning, især for personer med sygdomme eller lav kropsvægt.
Den anden kostform er mere praktisk og nem at følge i hverdagen. Den bygger på de kostvaner, man finder i Middelhavsområdet og i Okinawa, Japan.
Her er fokus på grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, fisk, nødder og sunde fedtstoffer, mens kød, slik og alkohol fylder lidt.
Forskning viser, at denne kost er forbundet med lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og mindre belastning af cellerne.
For danskere betyder det, at små ændringer kan gøre en stor forskel.
Flere plantebaserede måltider, fisk et par gange om ugen og en naturlig pause mellem aftensmad og morgenmad er realistiske steder at starte.
