Sebastian Ilsøth
Periodisk faste bliver mere og mere populært, men virker det? Og hvad er risiciene?
Periodisk faste er en koststrategi, hvor du skifter mellem perioder med faste og spisning efter en fast tidsplan.
Der findes flere varianter, som f.eks. 5:2, 16:8 og Fast-5 metoden, men fælles for dem alle er princippet om et “spisevindue”.
Fokus på tid, ikke indhold
Når de fleste tænker på en diæt, tænker de på, hvad de skal spise – og (måske endnu vigtigere) hvad de ikke må spise.
Periodisk faste er anderledes, fordi den ikke handler om, hvad du spiser. I stedet drejer det sig om, hvornår du spiser. Du får et bestemt tidsrum i løbet af dagen, hvor du kan spise næsten alt, hvad du vil.
Under fasten er det vigtigt at undgå at indtage kalorier – også i form af drikkevarer.
Hvordan fungerer det?
Tanken bag periodisk faste er, at det får kroppen til at skifte sin energikilde. Når kroppens lager af sukker er opbrugt, begynder den at forbrænde fedt i stedet.
Forskning har vist, at periodisk faste kan være effektivt for vægtkontrol, men det ser også ud til at have positive effekter på hukommelsen, hjertesundheden, fysisk præstation og kan hjælpe personer med type 2-diabetes med at sænke deres niveauer af fastende glukose og insulin.
16:8-metoden
En af de mest populære former for periodisk faste er 16:8-metoden, hvor du faster i 16 timer og har et spisevindue på 8 timer.
For eksempel kan du vælge at springe morgenmaden over, spise frokost omkring kl. 12 og stoppe med at spise kl. 20. På den måde faster du i 16 timer – fra kl. 20 til kl. 12 næste dag.
5:2-metoden
En anden populær metode er 5:2, hvor du spiser normalt fem dage om ugen og reducerer dit kalorieindtag til 500–600 kalorier på de to andre dage.
Da kalorieindtaget på disse dage er meget begrænset, vælger mange at samle alle kalorierne til aftensmaden med familien.
Fast-5-metoden
Fast-5 ligner 16:8-metoden, men spisevinduet er kortere – kun fem timer i stedet for otte.
Er det sikkert?
Periodisk faste anses generelt for at være sikkert, men Johns Hopkins Medicine anbefaler, at du konsulterer din læge, før du begynder.
Børn og teenagere under 18 år, gravide og ammende kvinder, personer med type 1-diabetes og dem med en historie med spiseforstyrrelser bør undgå periodisk faste.
Johns Hopkins Medicine påpeger, at virkningerne af periodisk faste kan variere fra person til person.
Hvis du oplever usædvanlig angst, hovedpine, kvalme eller andre symptomer efter at være startet på periodisk faste, anbefales det at kontakte en læge.
Kilde: Johns Hopkins Medicine
