Nyt studie viser: Antallet af unge der dør stiger – og mange af samme årsag

Verdens unge står over for en voksende sundhedskrisesituation.

En omfattende global undersøgelse afslører, at dødeligheden blandt teenagere og unge voksne er stigende i flere dele af verden, og at udviklingen bør give anledning til stor bekymring hos regeringer på globalt plan, skriver The Guardian.

Forskerne bag Global Burden of Disease-studiet beskriver tendensen som “en opblomstrende krise.” I Nordamerika skyldes stigningen primært overdoser, alkoholmisbrug og selvmord, mens infektionssygdomme og ulykker er de dominerende årsager i det sydlige Afrika. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i The Lancet og præsenteret på World Health Summit i Berlin, er baseret på data fra 16.500 forskere og over 300.000 kilder.

Rapporten viser, at den samlede dødelighed globalt stadig falder, og at forventet levetid er steget til 76,3 år for kvinder og 71,5 år for mænd – over 20 år højere end i 1950.

Dog skjuler de positive tendenser en alvorlig geografisk ulighed: I højindkomstlande lever mennesker i gennemsnit 21 år længere end i de fattigste regioner.

Dr. Christopher Murray, hovedforfatter til studiet og professor ved University of Washington, understreger, at udviklingen blandt unge er særlig bekymrende. Han påpeger den markante stigning i dødsfald blandt teenagere og unge voksne i Nordamerika, som er tæt forbundet med den stigende forekomst af angst og depression – især blandt kvinder. Årsagerne til denne udvikling er komplekse og omdiskuterede, og Murray nævner blandt andet sociale medier, ændrede forældreroller og pandemiens eftervirkninger som mulige faktorer.

Forskerne advarer desuden om, at halvdelen af verdens sygdomsbyrde kan forebygges ved at adressere kendte risikofaktorer som forhøjet blodtryk, luftforurening, rygning og fedme. Samtidig udgør kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes nu to tredjedele af alle sygdomme globalt.

I Afrika syd for Sahara viser nye beregninger, at dødeligheden blandt børn i alderen 5 til 14 år er højere end tidligere antaget, hovedsageligt som følge af infektioner og ulykker. Dødsraten blandt unge kvinder mellem 15 og 29 år er hele 61 procent højere end tidligere estimeret, især som følge af komplikationer relateret til graviditet, trafikulykker og meningitis.

Dr. Githinji Gitahi fra Amref Health Africa påpeger, at den unge befolkning på kontinentet repræsenterer et enormt potentiale, men at svage sundhedssystemer og manglende forebyggende tiltag truer denne udvikling. Han opfordrer til sundhedsreformer, der fokuserer på unge og kombinerer indsatsen mod både smitsomme og livsstilsrelaterede sygdomme.

Professor Emmanuela Gakidou fra IHME advarer om, at fremskridtene i lavindkomstlande er i fare, da international bistand bliver nedskåret. Ifølge hende er mange lande fortsat afhængige af global sundhedsstøtte til vacciner og grundlæggende behandling – og uden denne støtte risikerer kløften mellem de rige og de fattige lande at blive endnu større.