Jesper Bengtson
De fleste tror, Alzheimer starter med glemsomhed. Et nyt studie peger på noget helt andet.
Når vi tænker på Alzheimer, tænker vi på hukommelsen. Den aftale, der ryger. Navnet, der ikke vil frem. Nøglerne, der bliver væk igen og igen.
Men et nyt studie tyder på, at hjernen kan begynde at sende signaler mange år før, hukommelsen overhovedet svigter. Og signalerne ligner slet ikke det, de fleste forbinder med sygdommen.
Det skriver AOL med udgangspunkt i en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.
Forskerne fulgte 407 personer, der havde fået konstateret tidlig Alzheimer, altså en diagnose før de fyldte 65. Patienterne kom fra to finske hukommelsesklinikker, og deres helbredsjournaler blev sammenlignet med mere end 4.000 personer uden tegn på hjernesygdom. I alt gennemgik forskerne 15 års journaler forud for diagnosen.
Tegnene de fleste ville overse
Og her bliver det overraskende. For de symptomer, der dukkede op i årene inden diagnosen, havde intet med hukommelsen at gøre.
Allerede fem år før diagnosen var en række tilstande markant mere udbredte blandt de kommende Alzheimer-patienter end hos alle andre:
- Svimmelhed (5,9 procent mod 2,1 procent)
- Depression (5,7 procent mod 2,3 procent)
- Hovedpine (4,9 procent mod 1,6 procent)
- Slagtilfælde (4,4 procent mod 2 procent)
- Alkoholrelaterede lidelser (3,4 procent mod 1,4 procent)
- Hjerneskader (2,9 procent mod 0,9 procent)
- Stofskiftesygdomme (2,5 procent mod 0,8 procent)
- Epilepsi (2,2 procent mod 0,7 procent)
- Delirium (1,5 procent mod 0,1 procent)
Og en til: øre-, næse- og halssygdomme. De optrådte hos 5,2 procent mod 2,9 procent, og dukkede op mellem et og fem år før diagnosen.
Hjernen ændrer sig i det stille
Hvorfor en vag svimmelhed eller en halsbetændelse skulle hænge sammen med Alzheimer, kan forskerne ikke svare entydigt på.
“Det er velkendt, at de forandringer i hjernen, der knytter sig til Alzheimers sygdom, begynder mindst 15 til 20 år før, de egentlige kognitive symptomer viser sig,” forklarer dr. Suvi-Johanna Krüger fra University of Oulu, der er medforfatter til studiet.
Hun understreger, at undersøgelsen ikke kan afgøre, om de her tilstande er med til at udløse sygdommen, eller om de snarere er tidlige følger af en sygdomsproces, der allerede er i gang.
Dr. Raymond Romano fra Vanderbilt-centret i USA peger på, at hjernens forandringer kan påvirke både humør, søvn og balance, længe før hukommelsen begynder at glippe.
Men ét er værd at holde fast i: Et par hovedpiner eller en periode med svimmelhed betyder ikke, at man er på vej til at få Alzheimer.
“Budskabet er ikke, at hovedpine, depression eller svimmelhed betyder, at en person er ved at udvikle Alzheimers sygdom,” siger Raymond Romano.
Mange af symptomerne på listen er desuden nemme at behandle i sig selv. Som dr. Clifford Segil fra Providence Saint John’s i Californien udtrykker det: Får du løbende næse, vejrtrækningsproblemer eller stofskifteproblemer, skal du gå til din egen læge, for det er alt sammen noget, der kan behandles.
Pointen med studiet er en anden og mere håbefuld. Jo tidligere Alzheimer opdages, jo flere muligheder er der for behandling og støtte. Og oplever man hukommelsesbesvær før 65-årsalderen, lyder rådet fra eksperterne, at man bør tale med en neurolog.
