Spekulationer omkring dronning Margrethes nytårstale: Nævner hun det mon?

19/12/2023 09:43

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der går allerede spekulationer om hvorvidt dronning nævner disse ting i nytårstalen

Mest læste i dag

Mon Dronningen ønsker ’VAR ud af fodbold’? Vil hun diskutere ’vejret’ eller endda ’klimakrisen’? Eller vil hun blot ’glæde’ sit ’folk’ med en ’nytårshilsen’ – måske denne gang rettet mod ’Søens folk’?

Indholdet af Dronningens Nytårstale er kun kendt af majestæten selv og hendes nærmeste. Vi andre kan dog fornøje os med at gætte på indholdet af talen, som sendes direkte på fjernsynet den 31. december kl. 18. Danske Spil har for niende år i træk åbnet op for spil på, hvilke ord der bliver nævnt i årets nytårstale.

”Det er en af de traditioner, som vi altid ser frem til. Vi har brugt lang tid på at udvælge ord og tendenser fra årets løb, som kunne indgå i en almindelig nytårssamtale. Vi har sammensat en liste med over 350 ord og vendinger,” fortæller oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Han forsikrer, at listen indeholder ord for enhver smag.

Oddsene afspejler dette: ’Nytårsønsker’ giver kun en gevinst på 1,1 gange pengene, mens man kan 250-doble sin indsats, hvis dronningen nævner sætningen ’VAR ud af fodbold’.

Selvom det sidste lyder usandsynligt, har dronningens tale tidligere overrasket oddssætterne. I 2018 nævnte hun f.eks. begejstret muligheden for at ’facetime’ med sine børn og børnebørn, hvilket overraskede nogle, men resulterede i en god gevinst for visse spilleglade kunder.

I år giver ’Facetime’ odds 25, det samme som udtrykket ’søens folk’, der altid er populært at spille på, selvom dronningen endnu aldrig har nævnt det i sine mange nytårstaler.

Udvalgte ord

’nytårshilsen’ 1,10

’folk’ 1,20

’atter’ 2,50

’Vejr/et’4,00

’facetime’ 25

’Søens folk’ 25

’woke’ 50

’chatGPT’ 75

’Dumsmarte’ 75

’VAR ud af fodbold’ 250