Jesper Bengtson
Den mørke morgen føles som en kamp mod din egen krop, og det er faktisk ikke bare dovenskab.
Du kender følelsen. Vækkeuret ringer, det er stadig bælgmørkt udenfor, og din krop nægter simpelthen at samarbejde. Dynen vinder hver eneste gang.
Om sommeren var det her ikke noget problem. Så sprang du nærmest selv op, før uret nåede at ringe. Men nu, hvor morgenerne er sorte, føles det som at slæbe sig op fra bunden af en brønd.
Det er der en god forklaring på, og den sidder i din hjerne.
Dybt i hjernen har du et lillebitte indre ur, der styrer din oplevelse af tid på døgnet. Det kører efter en række såkaldte klokkegener, og dets vigtigste rettesnor er lys. Det skriver forskerne Kristoffer Brendstrup-Brix og Sara Marie Ulv Larsen fra Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet i videnskab.dk.
Når lys rammer nethinden i dit øje, sender det et signal til det indre ur, som så skruer ned for produktionen af søvnhormonet melatonin. Mere lys betyder mindre melatonin, og så vågner kroppen.
Men om vinteren mangler lyset. Og så bliver melatoninen hængende, selv når uret ringer. Kroppen tror stadig, det er nat.
“Melatonin er startskuddet, der sætter stafetten i gang,” forklarer forskerne. De understreger dog, at det er “en nøje sammensat suppe af mange andre signalstoffer, der får magien til at ske”.
Her kommer tvisten, som de fleste nok ikke regner med: Om vinteren sker der et lille faseskift i din døgnrytme. Fordi solen står senere op, rykker hele din indre dag omkring en halv time. Kroppen er altså reelt en halv time bagud, når vækkeuret ringer på det vante tidspunkt.
Og nej, du sover faktisk ikke mindre om vinteren.
“Vi sover faktisk lige meget på alle årstider,” slår forskerne fast. Søvnkvaliteten kan være en lille smule dårligere, og vi er generelt en anelse mere trætte i de mørke måneder. Men behovet for søvn stiger ikke.
Så næste gang du ligger og kæmper med dynen i mørket, kan du trøste dig med, at det ikke er dig, der er doven. Det er dit indre ur, der mangler lys til at nulstille sig selv.
Et par minutter foran et vindue eller en tur ud i morgenlyset er det, der hjælper uret med at komme på plads.
