Jesper Bengtson
To glas står side om side i køleskabsdøren, og forskellen er større, end de fleste tror.
Du har dem begge stående i døren til køleskabet. Det ene glas rødt, det andet lidt mørkere. Hver morgen smører du det ene af dem på rundstykket uden at tænke nærmere over det.
Men hvad er egentlig forskellen på syltetøj og marmelade? De færreste kan svare på det, selvom vi har spist begge dele hele livet.
Det viser sig, at der faktisk er en ret præcis forskel. Og den handler om to ting: hvor meget frugt der er i glasset, og hvordan det føles i munden.
Det skriver Samvirke, der har kigget i den danske bekendtgørelse om marmelade.
For at et produkt må kalde sig marmelade, skal det indeholde mindst 350 gram frugt pr. kilo. Konsistensen er mere geleagtig, nærmest noget man kan skære ud med en ske.
Syltetøj skal derimod have mindst 450 gram frugt i et kilo færdig vare. Det er tyktflydende og indeholder som regel synlige stykker af frugt eller hele bær.
Så en højere frugtmængde og tydelige stykker gør det til syltetøj. En lavere frugtmængde og en glattere, geleagtig masse gør det til marmelade.
Og så er der lige EU
Her bliver det for alvor sjovt. I EU-reglerne har ordet marmelade nemlig længe været knyttet til citrusfrugter. Derfor findes kategorien “marmelade af citrusfrugter” som en helt egen størrelse i regelværket.
Med andre ord: Det glas, du til daglig kalder jordbærmarmelade, passer slet ikke ind i den strikse brug af ordet. Efter bogstaven burde det hedde syltetøj.
Danskerne har bare aldrig rettet ind efter det. Vi siger jordbærmarmelade, fordi vi altid har gjort det, og fordi det føles rigtigt i munden.
Næste gang du åbner køleskabet, kan du altså kigge på glasset med nye øjne: Tæl stykkerne, mærk konsistensen, og slå op på etiketten, hvor meget frugt der egentlig er i.
