Jesper Bengtson
Du tror, du redder den. Men for edderkoppen ser det helt anderledes ud.
Scenen er genkendelig. En stor edderkop sidder på væggen i stuen, og du har ikke hjerte til at slå den ihjel.
Så du finder et glas, fanger den forsigtigt og lirker et stykke pap ind under. Ud i haven med den, og så er den sat fri. Godt gjort, tænker du.
Men den velmente gerning er faktisk en bjørnetjeneste. Edderkoppen, du lige har båret udenfor, har du reelt dømt til døden.
For den edderkop, der boede inde hos dig, er slet ikke den samme slags som dem, du finder ude i haven. Det skriver videnskab.dk.
“Man kan godt sige, at vi har indendørs- og udendørsedderkopper,” forklarer Nikolaj Scharff, der er edderkoppeforsker og viceinstitutleder på Statens Naturhistoriske Museum.
Herhjemme har vi omkring 10 arter, der lever inde hos os. Udenfor findes der over 500 arter. Det er to vidt forskellige verdener.
Mange af de langbenede husedderkopper, vi ser indenfor, stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet. De kom til Danmark med charterturismen tilbage i 1950’erne og 60’erne, og de er vant til det lune, det tørre og det beskyttede.
Derfor klarer de sig elendigt, når de pludselig står alene ude i den danske kulde og fugt.
“De kan ikke klare sig ude på en eng. De vil helst leve et sted, hvor de kan krybe ind i beskyttelsen,” siger Nikolaj Scharff.
Sætter du den ud, sker der typisk én af to ting. Enten dør den, fordi den ikke hører til derude. Eller også bruger den sine sidste kræfter på at finde vej ind igen, hvis den overhovedet kan.
Og her er den gode nyhed, hvis du egentlig helst var fri for selskabet: husedderkopperne gør ingen skade. De er harmløse og bruger faktisk dagene på at fange og spise de insekter, du heller ikke vil have rendende indenfor.
Så næste gang den sidder på væggen, kan du roligt lade den blive. Vil du helst ikke se den, så flyt den forsigtigt hen i en krog, et skab eller et hjørne af kælderen, hvor den kan passe sig selv.
