Jesper Bengtson
En erfaren hundetræner peger på tre racer, han mener nye ejere bør holde sig helt fra.
Will Atherton har set det tusindvis af gange. Som klinisk hundeadfærdsekspert på sit eget træningscenter arbejder han hver eneste dag med hunde, hvor tingene er gået galt, og ofte rigtig galt.
Og efter mange år i branchen har han en melding, som han selv kalder en brutal sandhed. Nogle racer er simpelthen forkerte for langt de fleste mennesker, og især for dem, der aldrig har haft hund før.
“Det her er tre racer, som førstegangsejere aldrig burde skaffe sig,” siger han i en video på TikTok. Det skriver Get Reading.
Atherton understreger samtidig, at racen i sig selv ikke er fjenden. Enhver hund kan efter hans erfaring blive velopdragen og tryg, hvis den får den rigtige træning. Problemet opstår, når en kraftfuld race ender hos en ejer, der ikke har forudsætningerne for at håndtere den.
Her er de tre, han advarer imod.
Japansk akita
Den første er den japanske akita. En stor, stærk og selvstændig race, som Atherton mener kræver langt mere end de fleste kan give.
“Det er bare en race, jeg ikke anbefaler til langt de fleste mennesker, og slet ikke til førstegangsejere,” siger han.
Han fortæller, at racen var mere populær, da han startede i branchen, men at den er begyndt at dukke op hos ham igen på det seneste. I Irland har akitaen særlig status på grund af aggressiv adfærd og skal bære mundkurv på offentlige steder.
Arbejdslinje-schæfer
Den næste er schæferen, men ikke alle varianter. Nogle egner sig fint til nybegyndere. Det gør de hårdt avlede arbejdslinjer derimod ikke, mener Atherton.
Det er hunde, der igen og igen ender med alvorlige adfærdsproblemer, og de ligger blandt de racer med størst risiko for bid.
Border collie
Til sidst kommer en race, han ser hele tiden. Og her bliver advarslen særlig alvorlig.
“Sidst, men ikke mindst, en race jeg ser konstant, og desværre handler det ofte om bid af børn. Og det er border collien,” siger han.
Border collien er avlet til at drive får og flytte dyr, og det instinkt forsvinder ikke, fordi den flytter ind i en almindelig familie. Uden et udløb for sin enorme energi og sin arbejdstrang ender den efter Athertons erfaring ofte med voldsomme adfærdsproblemer.
Fælles for alle tre racer er ifølge Atherton det samme: det er ikke hunden, der er noget galt med. Det er kombinationen af den forkerte hund og den forkerte ejer, der kan få det hele til at gå galt.
