Jesper Bengtson
En mand brækkede sten løs efter muslinger – og rørte ved noget ingen anede lå dernede.
Det var i 1993, og en mand ved navn Boscarolli var ude for at samle daddelmuslinger ud for kysten i Istrien i Kroatien. For at komme til muslingerne måtte han brække stykker af klippen løs på havbunden.
Så stødte han på noget mærkeligt. En knogle, lå det til, støbt ind i selve klippen nede på få meters dybde.
Han kunne umuligt vide det dengang, men han havde netop sat fingeren på begyndelsen til et af de mest usædvanlige fund, videnskaben har set.
En italiensk forsker genkendte det
Fundet nåede frem til den italienske palæontolog Fabio Della Vecchia, som forstod, hvad der lå gemt i stenen. Knoglerne viste sig at stamme fra en dinosaur, og arten fik senere navnet Histriasaurus boscarollii – opkaldt efter manden, der snublede over den.
Men her stopper historien ikke. For årtier senere er et internationalt forskerhold vendt tilbage til stedet, og denne gang har de gravet knogler frem, der ikke passer på nogen kendt art.
Det skriver 24sata.
Forskerne har hentet halshvirvler, lændeknogler og ribben op fra havbunden nær Bale i det fredede palæontologiske område Datule-Barbariga. Knoglerne ligger på mellem halvanden og seks meters dybde, og de er omkring 130 millioner år gamle.
Et kæmpe dyr med lang hals
Så hvad var det for et dyr?
Palæontolog Frano Vidaković beskriver den som en stor dinosaur med lang hals og hale, søjleformede ben og en kost, der bestod af planter højt oppe i træerne. Altså en af de enorme planteædere, man kender som de største landdyr, der nogensinde har levet.
Og knoglerne hører til en art, forskerne endnu ikke kender. En helt ny, ukendt dinosaur.
Det, der gør stedet helt særligt, er, at knoglerne sidder fast inde i klippen på selve havbunden. Det findes ikke andre steder i verden på den måde. For at skelne forstenet knogle fra almindelig sten leder forskerne efter små indre strukturer, de såkaldte trabekler, som kun findes i knogler.
Den amerikanske palæontolog Matthew Lamanna kalder stedet usædvanligt vigtigt. Palæontolog og geolog Aleksandar Mezga siger, at det er ulig alt, hvad han før har stået over for.
Forskerne håber, at flere dyk og udgravninger vil bringe endnu flere knogler frem og gøre det muligt at kortlægge dyrets anatomi og placere det på dinosaurernes stamtræ. Arbejdet på havbunden i Istrien er langtfra slut.
