Senest.dk Redaktion
Jern-fyldte immunceller i duens lever fungerer som et indbygget kompas.
Opdagelsen kan løse en gåde, som biologer har grublet over i årtier: Hvordan finder brevduer og trækfugle vej over hundredvis af kilometer uden at fare vild?
Et tysk forskerhold har vist, at duer mister evnen til at navigere i overskyet vejr, hvis særlige immunceller i leveren bliver slået ud. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Science den 28. maj 2026.
Cellerne hedder makrofager. Deres normale opgave er at rydde op i kroppen ved at nedbryde gamle røde blodlegemer. I processen ophober de jern, som krystalliserer sig til bittesmå nanopartikler af jernoxid. Det gør cellerne magnetiske.
“Vi havde slet ikke regnet med, at immunceller kunne fungere som sensorer for magnetfelter,” siger Christian Kurts fra Universitetshospitalet i Bonn, som er en af studiets seniorforfattere.
34 brevduer i sky og solskin
Holdet testede 34 brevduer. Halvdelen fik stoffet clodronat, der slår makrofagerne ihjel. De øvrige tjente som kontrolgruppe. Alle duerne blev sluppet løs cirka 19 kilometer fra deres volière i Sydtyskland, skriver Science News.
På klare dage med synlig sol fandt begge grupper hurtigt hjem. På overskyede dage, hvor solen ikke kunne bruges som pejlemærke, gik det helt galt for duerne uden makrofager.
“De var fuldstændig fortabte. Det var helt vildt, de fløj i alle mulige retninger,” fortæller førsteforfatter Clivia Lisowski til Scientific American. De ramte først hjemmet dagen efter, da solen kom frem igen.
Stærkest magnetisk signal i leveren
Forskerne målte først, hvilke organer der reagerede stærkest på magnetfelter. De testede øjne, næb, hjerne, milt og lever, og leveren skilte sig markant ud.
“Vi fandt langt det stærkeste magnetiske respons i levervæv,” forklarer Ulf Wiedwald fra Universitetet Duisburg-Essen ifølge Phys.org. Under elektronmikroskopet lå de jern-fyldte makrofager tæt op ad nervefibre, hvilket peger på en mulig signalvej til hjernen.
Kan gælde trækfugle, bier og pattedyr
Mekanismen kan principielt gælde mange andre arter med samme type immunceller, lyder vurderingen fra holdet. “Det, vi mener at have fundet her, passer med alt, hvad der findes af eksisterende beviser,” siger Martin Wikelski fra Max Planck-Instituttet for dyreadfærd. Han peger på, at samme princip muligvis findes hos alt fra bier til flagermus og pattedyr.
Ikke alle forskere er overbeviste. Joe Kirschvink fra California Institute of Technology, en pioner i forskningen i magnetisk sans, er skeptisk. “Jeg er ikke overbevist,” siger han ifølge Scientific American og tilføjer, at han er “overrasket over, at denne artikel slap igennem fagfællebedømmelsen hos Science.”
Hjerneforsker Pascal Malkemper påpeger ifølge samme medie, at studiet leverer “masser af korrelerede beviser, men ingen kausalitet.” Forskerne i Bonn vil nu undersøge, om mekanismen findes hos andre dyr, og måske hos mennesker.
