Jesper Bengtson
Dengang fulgte søndagen sin helt egen, stille rytme i de danske hjem.
Forestil dig en søndag morgen i et dansk hjem engang i 1960erne. Ingen butikker, der kalder. Ingen skærme, der blinker. Bare kirkeklokker i det fjerne og duften af friskt brød fra køkkenet.
Søndagen havde sin egen rytme dengang. En rolig, forudsigelig rytme, som hele familien kendte udenad.
Her er, hvad søndag morgen bød på i en dansk familie.
Det fine tøj kom frem. Børnene blev soignerede og kom i det pæne søndagstøj, det med stramme formaninger om ikke at blive snavsede. Skoene blev pudset, og håret blev redt, før man kunne gå ud ad døren.
Familien gik i kirke. Mange tog til søndagsgudstjeneste, og børnene blev sendt til søndagsskole, hvor de hørte bibelhistorier og sang med på salmerne.
Radioen spillede morgenandagt. Mens familien gjorde sig klar, stod radioen og spillede salmer og morgenandagt. Fjernsynet var der ikke meget af om morgenen, så det var radioen, der fyldte stuen med lyd.
Morgenbordet var noget særligt. På bordet stod friske rundstykker og wienerbrød fra bageren, kaffen og det hele. Søndag var dagen, hvor man tog sig tid til at sidde ned og spise sammen.
Man sloges om avisen. Søndagsavisen blev delt op, og alle ville have deres del. De voksne tog nyhederne, og børnene snuppede tegneserierne.
Søndagsstegen kom over i god tid. Flæskestegen eller hamburgerryggen skulle i ovnen tidligt, for den tog sin tid. Senere ventede brun sovs og brune kartofler.
Der blev ryddet op før besøget. Inden familien kom på besøg, blev der støvet af og dækket pænt op. Kaffen og lagkagen skulle stå klar, når gæsterne ringede på.
Det nye fotoapparat kom i brug. Når alle alligevel stod i det fine tøj, blev de stillet op til et familiebillede. Kameraet var tit en stolthed i huset.
Butikkerne var lukkede. Lukkeloven betød, at der var slukket og låst i forretningerne om søndagen. Indkøbene var klaret om lørdagen, så søndagen blev hjemme.
Familien tog på søndagstur. En køretur eller en cykeltur ud i det blå, en tur i skoven uden noget bestemt mål. Man kørte bare, kiggede ud ad vinduet og nød roen.
Og så var der eftermiddagskaffen, hvor hele familien samlede sig igen. Ingen havde travlt. Ingen skulle nå noget. Søndagen var til for at være sammen, og den rytme holdt hele dagen.
