Senest.dk Redaktion
Seks ukendte bronzealder-miner i det sydvestlige Spanien peger nu på, hvor den nordiske bronze i virkeligheden kom fra.
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan et land uden egne kobber- eller tinforekomster kunne blive et knudepunkt for bronzealderens metalkunst, så er der nu et stærkt fingerpeg.
Et svensk arkæologhold fra Göteborgs Universitet har under en feltundersøgelse i februar 2026 identificeret seks hidtil uregistrerede bronzealder-miner i Extremadura i det sydvestlige Spanien. Minerne indeholdt kobber, bly og sølv, og fundene leverer for første gang konkret arkæologisk grund under de kemiske analyser, der i årevis har peget mod netop denne region.
Sporet, der pegede mod Iberien
I årtier har forskere haft en mistanke. Når man målte bly-isotoperne i bronzeøkser fundet i danske gravhøje, passede signaturerne dårligt med kobberforekomster tæt på. Spor i metallet pegede i stedet sydpå, ned mod Den Iberiske Halvø.
Bly-isotoper er en slags kemisk fingeraftryk. Hver malmforekomst i Europa har sin egen blanding, der følger med, når kobberet smeltes og hamres til økser eller smykker. Derfor kan moderne instrumenter spore et 3.000 år gammelt sværd tilbage til det bjerg, malmen kom fra.
Tidligere studier har vist, at bronzealderens nordboer hentede metal flere steder fra. Et forskningshold ledet af Heide W. Nørgaard fra Aarhus Universitet påviste tilbage i 2019, at de tidlige danske bronzeobjekter havde isotopsignaturer fra både De Britiske Øer og fra Centraleuropa, og at handelsruterne skiftede flere gange igennem perioden. Men en stor del af de senere, iberisk-signerede prøver manglede en konkret mine at pege på.
80 stenøkser i bjerget
Det fik forskerne fra det svenske forskningsprogram Maritime Encounters til at rejse til området omkring Cabeza del Buey i provinsen Badajoz. Mellem den 9. og 16. februar 2026 gennemgik holdet området sammen med kolleger fra Universidad de Sevilla og Museo Arqueológico Provincial de Badajoz.
Resultatet blev seks mineanlæg, fra små udvindingsfelter til større, organiserede komplekser. Ved ét enkelt anlæg lå omkring 80 rillede stenøkser, bronzealderens redskab til at knuse og forarbejde malm. Radiokulstof-dateringer fra Las Minillas-minen placerer aktiviteten mellem 1300 og 1000 f.Kr., netop i den periode hvor bronzealderens metaltrafik nordpå var på sit højeste.
Det er en strækning på over 2.400 kilometer i fugleflugt fra minerne i Extremadura til den danske kyst. Til søs og via floder ad datidens handelsruter var den faktiske rejse formentlig betydeligt længere.
En verden mere forbundet end antaget
De nyopdagede miner ændrer vores forståelse af, hvor sammenkoblet Europa allerede var for 3.000 år siden, siger Johan Ling, professor i arkæologi ved Göteborgs Universitet og leder af projektet. Hans forskningsgruppe har alene mellem 2024 og 2026 dokumenteret omkring 20 nye miner i området.
Og det er angiveligt kun begyndelsen. I Extremadura og nabolandskabet Andalusien anslår Ling, at op mod 150 forhistoriske miner stadig er udokumenterede. “Opdagelsen af de nye bronzealder-miner i Extremadura er kun toppen af isbjerget”, siger han.
For Danmark, der selv var blottet for kobber og tin, betyder fundet, at de blanke økser og bælter, som arkæologerne graver op af jysk og sjællandsk muld, sandsynligvis er rejst tværs over Europa, fra spanske bjergsider over Atlanterhavets handelsruter til en smedeplads ved Limfjorden eller Storebælt.
