Senest.dk Redaktion
Forsøget på at indhente tabt søvn ved at krybe tidligere under dynen kan ende med at fastlåse problemet.
Når trætheden hober sig op, lyder det logiske svar at slukke lyset en time tidligere. Men forskning på området peger på det modsatte, og en ny kortlægning fra Københavns Universitet viser, hvorfor strategien så ofte slår fejl.
Studiet er publiceret i BMC Medicine i 2026 af et hold ved Center for Kompleksitet og Sundhed, og det sætter 29 forskellige biologiske, psykologiske og sociale faktorer ind i én samlet model for unge voksne mellem 18 og 40 år. Faktorerne tipper i mange tilfælde over i selvforstærkende kredsløb omkring dårlig søvn og psykisk mistrivsel.
Kortlægningen viser, at søvnbesvær sjældent har én årsag. I stedet trækker stress, sociale relationer, rygning, skærmvaner og humør i samme tov, så et lille knæk ét sted hurtigt kan udløse en længere kæde.
Sengen bliver knyttet til vågen frustration
En af de centrale mekanismer i søvnbesvær er ikke biologisk, men indlært. Det er forklaringen bag den behandlingsform, der i klinikken kaldes stimuluskontrol.
Sleep Foundation beskriver, at mange med insomni begynder at frygte deres soveværelse, fordi hjernen kobler sengen sammen med vågen frustration. Behandlingsanvisningen er kontraintuitiv: man skal ud af sengen, hvis det ikke lykkes at falde i søvn inden for omkring ti minutter, og først tilbage igen, når trætheden melder sig.
Den anden centrale del af kognitiv adfærdsterapi mod insomni er søvnrestriktion, hvor man midlertidigt skærer ned på tiden i sengen, så søvntrangen vokser. Tankegangen er, at en kort, dyb søvn er mere reparerende end mange timers urolig vågentid mellem lagnerne.
Tilsammen forklarer de to elementer, hvorfor det modsat-intuitive råd dukker op i forskningen: at gå tidligere i seng forværrer ofte problemet, fordi den ekstra tid i sengen sjældent bliver til søvn, men derimod til mere frustration.
Den samme logik går igen i de danske behandlingsanbefalinger. Søvnhygiejne, søvnrestriktion og stimuluskontrol er kernen i den anbefalede tilgang til vedvarende insomni, hvor søvnhygiejne ifølge fagvejledningen ikke kan stå alene.
Det optimale søvnvindue er snævert
Spørgsmålet om, hvor meget søvn der overhovedet skal til, har også fået nyt skud for boven. En storstilet analyse af knap en halv million deltagere i UK Biobank blev publiceret i Nature i maj 2026 og brugte maskinlæring til at koble selvrapporteret søvnvarighed med biologiske aldringsmål i 17 organsystemer.
Resultatet var et tydeligt U-formet mønster, hvor både kort og lang søvn knyttes til hurtigere biologisk aldring. Det smalle vindue med den langsomste aldring lå mellem 6,4 og 7,8 timer om natten, varierende lidt mellem organer og køn.
For den enkelte betyder det, at en fast søvnrytme tæt på dette vindue kan være mere afgørende end at lægge sig tidligere for at presse mere søvn ind.
Danskerne sover stadig dårligere
Danske tal viser, at problemet vokser. Andelen, der er meget generet af søvnproblemer, er ifølge data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025 steget fra 10,2 procent i 2010 til 16,3 procent i 2025. Det svarer til omkring hver sjette voksne dansker.
Tallene fordeler sig skævt. Blandt kvinder rapporterer 19,6 procent svære søvnproblemer mod 12,9 procent af mændene, og blandt kvinder er generne særligt udbredt i aldersgrupperne 16-24 år, 45-54 år og 55-64 år. Også uddannelse spiller en rolle: 21,2 procent af dem med grundskole som længste uddannelse er hårdt ramt, mens det gælder 11,6 procent af dem med en lang videregående uddannelse.
Den voksende kurve passer ind i den danske forskning. Hvis svaret på flere søvnproblemer er flere timer i sengen uden hjælp til at bryde de selvforstærkende mønstre, ender den gode hensigt let med at skubbe på i den forkerte retning.
