Harmløse, men meget almindelige nattekramper rammer ofte gravide kvinder, ældre og sportsudøvere.
En krampe er en pludselig, ufrivillig og meget smertefuld muskelsammentrækning. Den kan påvirke en eller flere muskler. Når kramper opstår om natten, kan de vække personen. De rammer oftest underkroppen: foden, låret eller læggen.
Nattekramper medfører ingen komplikationer. Den eneste risiko er nedsat søvnkvalitet, når de er hyppige.
"Man må dog ikke ignorere kramper. Ved gentagne tilfælde kan det indikere mangel på mineraler. Det første man skal gøre, er at se på sin kost og drikke nok væske. Kosttilskud er også tilgængelige på apoteket," siger lægen Samuel Ouaknine ifølge Sante Magazine.
Læg, ben, fod: Hvordan genkender man en nattekrampe?
Nattekramper opstår normalt midt om natten eller tidligt om morgenen, nogle gange under søvn, mens kroppen er helt i hvile. Lår-, læg- eller fodmuskler trækker sig pludselig sammen og skaber en skarp smerte, der kan vække presonen. Området føles deformeret, stift og hårdt. Musklen er meget øm ved berøring.
Kramper kan give en unormal tåstilling, når de rammer foden. At strække musklen kan stoppe sammentrækningen. Nogle gange stopper krampen spontant efter få sekunder til minutter. Kramper kan vende tilbage flere gange i løbet af natten, før de forsvinder helt. Musklen kan være øm i timerne efter.
Mangel, alder, graviditet: Hvad forårsager nattekramper?
Nattekramper har ingen klart identificeret årsag. De kaldes idiopatiske. De rammer oftere ældre (over 60 år), gravide kvinder (især i tredje trimester) og sportsudøvere. Andre risikofaktorer inkluderer:
Dehydrering ved kraftig sved (varme og feber)
Ernæringsmæssige mangler (mangel på mineraler som kalium og magnesium)
Indtagelse af visse medikamenter: diuretika, afføringsmidler, kolesterolsænkende midler, anti-osteoporotika
Visse forgiftninger (alkohol, tungmetaller, dyregift)
Hvilke sygdomme forårsager nattekramper?
Nogle sygdomme kan også fremme nattekramper, som:
Levercirrhose
Kronisk nyreinsufficiens
Endokrine eller metaboliske sygdomme (hypothyroidisme, diabetes)
Neuromuskulære sygdomme (diabetisk neuropati, multipel sklerose)
Nattekramper: Hvornår skal man bekymre sig?
Hvis nattekramper er gentagne og forstyrrer søvnen, bør man konsultere en læge. Kramper kan nogle gange være symptom på lever-, nyre-, endokrine eller neuromuskulære sygdomme. Det er bedst at sikre sig, at det ikke er tilfældet.
Konsultér også din læge, hvis dine kramper er atypiske og/eller forbundet med en kronisk sygdom, andre symptomer, forgiftning eller indtagelse af visse medikamenter.
Hvordan lindrer man en krampe, der opstår om natten?
Hvis du vågner med en krampe om natten, kan du følge disse trin for at få den til at stoppe hurtigt.
Hvis det er læggen, løft benet og lav 'spids-flex' flere gange med foden. Du kan også stå på hælene
Hvis det er forsiden af låret (quadriceps), så rejs dig op og træk hælen mod din balle med hænderne. Stræk benet for at mærke et stræk på forsiden af låret
For bagsiden af låret (ischio-jambiers), skal du rejse dig op, lægge foden på en stol, strække benet og prøve at nå din fod med hånden ved at bøje fremover
Hvis smerten er i foden, så stræk foden i 'flex'-position ved hjælp af din hånd
Rehydrer dig selv ved at drikke en stor mængde vand.
"Bemærk, at vand skal indtages hele dagen for bedst at optage mineralerne. Det er ikke anbefalet at drikke en liter vand på én gang om morgenen og forvente at rehydrere ordentligt," siger Samuel Ouaknine.
Hvis muskelømhed fortsætter efter krampen, bør du tage et smertestillende middel som paracetamol.
Hvordan undgår man nattekramper?
Før du sover, skal du strække de muskler, der normalt rammes af kramper. Massér også dine ben og fødder med vegetabilsk olie - eventuelt blandet med et par dråber æterisk olie. Mandelolie kan f.eks. blandes med en svagt duftende æterisk olie som romersk kamille.
Undgå at falde i søvn i en position, der spænder dine muskler. For eksempel bør du undgå at strække fødderne, hvilket kan spænde lægmusklerne.
Hydrér dig tilstrækkeligt i løbet af dagen. Vælg helst vand med mineraler og magnesium. Du kan også vælge isotoniske drikke eller deslige.
En afbalanceret kost rig på vitaminer og mineraler er nøglen mod kramper - især hvis du er sportsudøver. Inkluder frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter i din kost! Du kan også tage kosttilskud, hvilket især er godt i perioder med træthed.
"Vælg fødevarer rige på kalium såsom bananer. Din kost skal være varieret for at give din krop alle de nødvendige mineraler og sporstoffer for at undgå kramper og træthed. Du kan også tage kosttilskud. Det er dog unødvendigt at tage store mængder, da kroppen kun optager det, den har brug for. Respektér altid de anbefalede daglige mængder," siger Samuel Ouaknine.
Hvilke behandlinger kan bruges mod vedvarende kramper?
Hvis forebyggelsesmetoder ikke har givet resultater, og kramperne forstyrrer søvnen, kan lægen eventuelt ordinere smertestillende midler.
Hvis kramperne fortsætter trods alle disse tiltag og korrektion af risikofaktorer, kan lægen ordinere en forebyggende behandling med kinin. Hvis der ikke er forbedring, skal behandlingen med kinin stoppes efter en måned.
