Jesper Bengtson
De fleste glæder sig til søndagens ekstra times søvn. Mandag kan fortælle en anden historie.
På søndag den 25. oktober bliver natten en time længere. Klokken stilles tilbage, og de fleste af os sover ind til den samme lyse morgen med følelsen af at have fået en times gave oveni.
Det lyder som ren gevinst. En time mere under dynen, helt gratis.
Men kroppen læser ikke klokken på væggen. Den har sit eget indre ur, og det følger ikke bare med, fordi vi flytter viserne.
Derfor kan mandag og dagene efter føles mærkeligt sløve, selvom du teknisk set har sovet længere.
Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet forklarer, at det handler mindre om timerne og mere om rytmen. Når det indre ur kommer ud af trit, mærker vi det som dårligere søvn, mere træthed og koncentrationsbesvær. Det skriver DR.
“Det er samtidig vigtigt for ens søvn, at man har en stabil døgnrytme. Skiftet til vintertid betyder, at det indre ur kommer lidt ud af balance,” siger hun.
Den gode nyhed er, at for de fleste går det hurtigt over. Omstillingen tager typisk omkring et døgn, men det er individuelt, og nogle mærker det længere end andre.
Det er især børn og ældre, der kan opleve forandringen tydeligst, når kroppens biologi skal finde fodfæste igen.
Og selve skiftet er ikke helt harmløst. Et registerstudie baseret på 18 års data har vist, at antallet af depressionsdiagnoser stiger omkring otte procent i måneden efter skiftet til vintertid. En del af forklaringen er, at dagslyset forskydes fra eftermiddag til morgen, så mange får mindre lys i de lyse timer, de ellers er vågne i.
Søvnekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel peger på, at det grundlæggende ikke er så smart at rykke rundt på søvnen på den måde. “Det er ikke så hensigtsmæssigt at manipulere med vores søvn på den måde,” siger han til DR.
Hans råd er enkelt, og det gælder året rundt: Hold fast i faste søvnvaner, også når uret driller.
“Regelmæssig søvn er søvnregel nummer et,” siger Mikael Rasmussen.
