Regningen kan lande hos dig.
Lige nu læser andre
Danskerne mærker allerede prisstigningerne i deres pengepung. De seneste år er priserne på alt fra dagligvarer til streaming og strøm steget markant, og mange har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Nu varsler en ny stor aktør om yderligere prisstigninger, hvilket kan betyde, at flere danskere må prioritere hårdt mellem deres abonnementer og fornøjelser.
Hos Viaplay kommer der nu en klar advarsel. Hvis politikerne gennemfører et forbud mod spilreklamer under sportstransmissioner, vil det få direkte konsekvenser for kunderne.
Viaplay påpeger, at reklamer fra spiludbydere har været en vigtig finansieringskilde for live sport i mange år. Ifølge Lars Bo Jeppesen, CEO for Viaplay Group Denmark, vil et forbud kunne mærkes tydeligt:
“Reklamer er en væsentlig del af finansieringen af sportens økosystem og den verdensklasseunderholdning, vi og andre leverer til danskerne,” udtaler han.
Læs også
Flere politiske partier og organisationer har krævet et indgreb mod spilreklamer, og den nye skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har allerede markeret, at hun ønsker at ændre det nuværende billede. Selvom hun endnu ikke har fremlagt konkrete forslag, er det ventet, at spørgsmålet vil blive en del af de kommende politiske forhandlinger.
Tidligere har regeringen diskuteret et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud, som skal forhindre, at spilreklamer vises før, under eller efter sport på tv.
Viaplay frygter dog, at forslaget kan skade både branchen og samfundet. Lars Bo Jeppesen understreger, at det reelle resultat kan blive, at regningen sendes videre til de danske kunder:
“Man regulerer de danske virksomheder og sender regningen direkte videre til kunderne,” siger han.
Samtidig advarer Viaplay om, at strengere lovgivning kan føre spillere til uregulerede platforme, hvor risikoen for afhængighed og tab er større.
Læs også
Viaplay har allerede ændret sine priser. Premium-pakken med sport er blevet nedsat fra 499 til 399 kroner – men kun for kunder, der er villige til at acceptere flere reklamer. Det kan være et tegn på, hvad der venter, hvis de nye regler træder i kraft.