Nyt studie afslører: Vi kan være blevet vildledt om rødvins forbindelse til et langt liv

Alkohol er forbundet med en øget risiko for blandt andet kræft, demens og hjerte-kar-sygdomme. Alligevel har rødvin længe været betragtet som en faktor for et langt liv, især på grund af de mange ældre, der bor i de såkaldte ‘Blue Zones’, hvor vin indgår regelmæssigt i deres hverdag. Det skriver HuffPost.

I Netflix-dokumentaren Live to 100 viser aldringsforsker Dan Buettner, hvordan folk i områder som Sardinien i Italien og Ikaria i Grækenland lever væsentligt længere end gennemsnittet. I begge disse områder indgår rødvin som en fast del af dagligdagen.

Ifølge Buettner drikker mange af beboerne et til to glas lokal rødvin dagligt, ofte i selskab med mad, familie og venner.

“Vi ved ikke, om deres længere liv skyldes vinen, fællesskabet eller en kombination af begge,” skriver Buettner i en mail til HuffPost.

Samtidig lever befolkningen i disse områder generelt sundt. Deres kost er rig på frugt og grønt, de er fysisk aktive og har stærke sociale relationer, hvilket gør det svært at isolere vinens specifikke indflydelse.

Mariann Piano, professor emeritus i sygepleje ved Vanderbilt University, understreger, at det stadig ikke er klart, om alkohol kan være en del af en sund livsstil. Hun påpeger, at indtag af mere end to genstande dagligt er forbundet med negative sundhedseffekter, og diskussionen drejer sig derfor især om lavt til moderat alkoholforbrug.

Forskning viser, at højt alkoholforbrug og druk er skadeligt, men effekten af mindre mængder er mere tvivlsom. Nogle studier viser, at personer, der drikker moderat, lever længere end både dem, der ikke drikker, og dem, der drikker meget.

Eric Rimm, professor i epidemiologi ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, forklarer, at den længere levetid for lette alkoholforbrugere primært skyldes en lavere risiko for hjerteanfald.

“Det ser ud til, at dem, der drikker en halv til én genstand om dagen, lever længst,” siger han til HuffPost.

En gennemgang fra American Heart Association viste sidste år, at små mængder alkohol ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og det kan endda sænke risikoen. Effekten er dog ikke specifik for rødvin.

Samtidig er alkohol – herunder vin – anerkendt som et kræftfremkaldende stof. Der findes ingen sikker nedre grænse for forbrug, når det kommer til kræft, hvilket gør det svært at kommunikere et klart budskab, ifølge Rimm, da både mængde og drikkemønster spiller en rolle.

Eksperterne mener derfor, at rødvinens mulige sammenhæng med et langt liv ikke nødvendigvis handler om selve vinen, men snarere om konteksten. I Blue Zones drikkes vinen langsomt, i små mængder og altid sammen med mad og socialt samvær.

“Der er for mange ubekendte faktorer til at kunne give entydige råd. Men det er klart, at et for højt forbrug er forbundet med betydelig risiko,” siger Mariann Piano.

Konklusionen er, at rødvin muligvis kan have en begrænset positiv effekt, men at en sund kost, fysisk aktivitet og stærke sociale relationer spiller en langt større rolle for et langt liv end vin alene.