Mennesker med nedsat hørelse bruger mere energi på at opfange lyd, hvilket kan påvirke andre kognitive funktioner. Kognitive funktioner refererer til de mentale processer i hjernen, der muliggør tænkning og problemløsning.
I et omfangsrigt studie med data fra 573.088 deltagere har forskere fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet identificeret en forbindelse mellem høretab og udviklingen af demens. Dette studie repræsenterer det hidtil største af sin art, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet via Ritzau.
Demens er allerede på vej op, primært som følge af befolkningens aldring, men også på grund af andre risikofaktorer som livsstil og specifikt hørelse.
Adjunkt Manuella Lech Cantuaria fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet, forklarer, "Tidligere studier har antydet en sammenhæng mellem høretab og demens. Vores studie, som er større end de tidligere, har bekræftet denne sammenhæng."
Godt nyt for dem, som bruger høreapparat
Resultaterne viser en op til 13% øget risiko for demens hos personer med høretab sammenlignet med dem med normal hørelse, især ved svært høretab.
Forskerne undersøgte også risikoforskelle afhængigt af brugen af høreapparat.
"Vi observerede en 20% højere risiko for demens hos dem uden høreapparat sammenlignet med dem med normal hørelse. Personer, der anvendte høreapparat, viste en 6% øget risiko. Dette antyder, at brugen af høreapparat potentielt kan forhindre eller forsinke udviklingen af demens," udtaler Manuella Lech Cantuaria.
Høretab – en folkesygdom
Høretab er udbredt, og omkring 800.000 danskere lider af nedsat hørelse, en tendens, der forventes at stige på grund af den generelle aldrende befolkning og øget støjeksponering.
Høretabet måles i decibel, og der er forskellige grader af nedsat hørelse.
For eksempel kan personer med et høretab over 60-70 decibel ikke høre normal tale, mens dem med et høretab over 90-100 decibel ikke kan opfange råb.
Demens
Demens er en betegnelse for svækkede mentale færdigheder på grund af sygdom i hjernen.
Dette viser sig ved svigtende hukommelse, koncentrationsbesvær, nedsat orientering, sproglige forstyrrelser og ændringer i personlighed og adfærd.
Alzheimer er en eksempel på en demenstype.
