Kvinde fik million-opkald fra Danske Spil kort ført lægeaftale. Det fik pulsen helt i vejret, så lægen var bekymret for kvindens helbred.
Lige nu læser andre
Det skulle egentlig være ret sundt at få pulsen op en gang imellem, men det kan være svært at få tid til motion, når hverdagen er fyldt med travlhed.
Men for en kvinde fra Esbjerg kom løsningen på det problem helt uventet, da hun for nylig var på vej til lægen.
I opgangen, lige før hun skulle ind på klinikken, ringede hendes mobil. I den anden ende af røret var Vicki fra Danske Spil, og hun havde en fantastisk nyhed til kvinden fra Esbjerg.
“Jeg troede kun, det var noget, man så i reklamerne, at folk fik opkald fra Danske Spil. Men så ringede Vicki til mig! Jeg troede først, det var en sælger, men så sagde hun, at jeg havde vundet fire millioner kroner i Eurojackpot!” fortæller kvinden, der først blev helt chokeret over beskeden.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse, som er sendt til redaktionen.
Læs også
Lægen blev bekymret for hendes helbred
“Det var virkelig specielt, og jeg kunne mærke, at adrenalinen pumpede rundt. Jeg stod lige udenfor lægens dør, og da jeg kom ind, reagerede han med det samme. Han blev helt bekymret og sagde: ‘Hvad sker der med din puls? Den er helt ude af kontrol!’ Jeg måtte forklare ham, at det var, fordi jeg lige havde fået opkald fra Danske Spil,” siger hun og griner.
Selvom pulsen var høj og hun havde delt den gode nyhed med lægen, var hun stadig lidt skeptisk.
Det var først, da Danske Spil satte 200.000 kroner ind som forskud på gevinsten, at hun begyndte at tro på det. Og så var det tid til lidt shopping!
“Det var rart at få lidt ekstra penge. Jeg har da købt noget, men ikke helt vildt – jeg har brugt omkring 10.000 kroner på sjove ting: Tøj og en bærbar. Jeg har også været til dyrlægen med min hund, så den skulle også forkæles. Den får kødben, tøj og bamser. Den er en lille én, der ikke selv kan holde varmen, når det bliver koldt,” siger hun.
“Men de fleste af de 200.000, dem har jeg sat over på min opsparingskonto. Lige nu er jeg lidt overtræk på min almindelige konto, men jeg får sikkert lige en sms fra banken. Jeg tænker, det går, for der går jo 3,85 millioner ind på tirsdag,” griner kvinden.
Læs også
Når hele beløbet er sat ind, har hun planer om at finde et nyt sted at bo. Hun vil gerne udvide sin lejlighed, så den bliver mere praktisk – uden trapper.
“Jeg skal ned på jorden,” som hun siger.