Det kom næppe som en stor overraskelse, da statsminister Mette Frederiksen for nylig annoncerede, at Danmark skal øge forsvarsudgifterne markant.
Statsministeren lagde ikke skjul på, at det bliver en økonomisk tung opgave – men hvor tungt bliver det egentlig?
Det spørgsmål har tænketanken Cepos forsøgt at besvare, og resultatet viser sig at være langt fra småbeløb.
Cepos tager udgangspunkt i et forslag fra Natos generalsekretær, Mark Rutte, som Mette Frederiksen har erklæret sin støtte til. Ifølge forslaget skal medlemslandene fremover bruge fem procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Det vil næsten fordoble Danmarks nuværende plan, som sigter mod 2,3 procent.
Cepos’ beregninger viser, at fem procent svarer til en årlig udgift på omkring 83 milliarder kroner. Og det rejser det oplagte spørgsmål: Hvem skal betale regningen?
Cheføkonom i Cepos, Mia Amalie Holstein, vurderer, at det er urealistisk at finde hele beløbet via nye skatter – medmindre man er villig til at lægge alvorligt pres på privatøkonomien.
”Finansieres hele løftet via skatteforhøjelser, vil det ramme danske familier hårdt. En arbejderfamilie med to børn vil få en ekstra årlig skatteregning på 50.900 kroner. For en funktionærfamilie er beløbet hele 76.100 kroner,” siger hun til B.T.
Holstein mener, at omkring 3,5 procent af BNP – svarende til cirka 37 milliarder kroner – potentielt kan hentes i det økonomiske råderum frem mod 2030, især hvis råderummet opjusteres. Men at nå hele vejen til fem procent bliver betydeligt sværere.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står Socialdemokratiet nær, ser man dog anderledes på udfordringen. Cheføkonom Sofie Holme Andersen mener, at hele råderummet bør bruges på forsvarsoprustningen. Ifølge hende er det både realistisk og relativt ukompliceret, og hun vurderer, at det kan dække hovedparten af udgifterne.
Cepos advarer dog mod at bruge hele råderummet på én enkelt prioritet. Holstein påpeger, at det vil være risikabelt at stå uden økonomiske reserver, hvis uforudsete kriser skulle ramme landet.
”Det er sundere at sikre en balance, så vi både får midler til forsvaret og samtidig styrker den langsigtede bæredygtighed i dansk økonomi,” siger hun.
Hun foreslår blandt andet, at man ser på antallet af administrative ansatte i staten og reducerer det til 2011-niveau – et tiltag, Cepos vurderer kan frigive 15 milliarder kroner. Derudover peger hun på SU’en, som ifølge hende er mere generøs end i eksempelvis Sverige, og dermed også et muligt sted at finde besparelser.
