Mange danskere indtager det på daglig basis: Populære fødevarer kan fremskynde aldringen

24/12/2024 13:58

|

Lucas A

Foto: Uwe Conrad / Unsplash Genrefoto: Uwe Conrad / Unsplash
Mange er ikke klar over, at det kan have store konsekvenser.

Mest læste i dag

Der er ingen tvivl om, at mad har en stor betydning for os.

Mad er kroppens benzin, og det er en nødvendighed for at kunne leve, ligesom at vores kost spiller en afgørende rolle for vores helbred..

En ny undersøgelse viser nu også, at visse typer mad kan få os til at ældes hurtigere.

Sådan lyder det i det videnskabelige tidsskrift Age and Ageing.

Forskerne bag undersøgelsen, som kommer fra USA, Australien og Brasilien, har analyseret data fra mere end 16.000 voksne.

Resultaterne er tydelige: Personer, der spiser mange ultraforarbejdede fødevarer, har en biologisk alder, der overstiger deres faktiske alder.

De typiske ultraforarbejdede man finder i danske supermarkeder er færdigretter, børne- og frugtyoghurt samt visse former for pålæg.

Studiet viste, at voksne med et højere indtag af ultraprosesserede fødevarer havde en tendens til at være biologisk ældre. Bare en stigning på 10 procent i forbruget kan øge den biologiske alder med 2,5 måneder.

Ultraforarbejdede fødevarer er blevet en fast del af mange menneskers hverdag.

I Australien udgør disse fødevarer omkring 40 procent af det samlede energiindtag. Samtidig viser tidligere studier, at denne type mad ikke blot accelererer aldring, men også kan øge risikoen for sygdomme som kræft og demens.

Forskerne peger dog på en opløftende konklusion: Ved at reducere mængden af ultraforarbejdede fødevarer kan vi bremse aldringen og forbedre vores chancer for et længere og sundere liv.

De opfordrer til mere fokus på kostens sammensætning, så flere kan undgå de negative konsekvenser.

Bedre fødevarer at indtage er rå, uforarbejdede muligheder som kød, æg, naturel yoghurt og grøntsager.