En af Boris Laursens tidligere rigtig gode venner, Youtuberen Mathias Haugaard har i et såkaldt ”diss-track” delt sine tanker om sin tidligere ven, og det er ikke småting der bliver kastet efter Boris.
Der bliver bestemt ikke holdt tilbage i Mathias Haugaards nye Youtube-video, hvor han smider nogle yderst dramatiske og voldsomme anklager afsted mod sin tidligere ven, Boris Laursen.
De to var ellers for ikke mange måneder siden rigtig gode venner, hvor de var med til at starte ”content holdet” op. En Youtube-kanal der ifølge udviklerne selv skulle revolutionere dansk Youtube-indhold. Det blev dog ikke til meget mere end et par videoer, før samarbejdet og ikke mindst venskabet, faldt fra hinanden.
Mathias Haugaard har ifølge SE og HØR tidligere udtalt sig kritisk overfor Boris Laursen efter det mislykkede projekt, og skulle man ellers være i tvivl om Youtuberens holdninger til Boris, er man det hvert fald ikke længere.
I den godt to et halvt minut lange rap-video, bliver der på ingen måde lagt fingre imellem, og Boris beskyldes blandt andet for at tage steroider, at svindle sig til et stort pengebeløb, og bestemt ikke mindst; et seksuelt forhold til sin søster, den landskendte Fie Laursen.
Mathias Haugaard er endda gået så vidt at dele beskeder med tidligere bekendte af Boris Laursen, hvor eksempelvis Boris ekskæreste, fortæller at han ”har en lille pik”.
Hvordan Boris forholder sig til de mange, og meget grove anklager vides endnu ikke. Ifølge SE og HØR har mediet forsøgt at få en kommentar, men Boris er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.