Ammer du stadig efter seks måneder? Så bør du læse med her

Små vaner i spædbarnsalderen kan have langvarige konsekvenser, antyder en omfattende britisk undersøgelse, der har undersøgt tusindvis af børns kognitive udvikling. Forskningen har afsløret betydelige forskelle i børns præstationer baseret på, om de blev ammet som seks måneder gamle.

Over 40 målbare fordele

Forskerne fra University of Bristol har analyseret data fra ALSPAC-studiet, som fulgte over 14.500 familier i Storbritannien i 1990’erne fra graviditet til børns ungdomsår. Formålet var at undersøge, om der var en sammenhæng mellem amning ved seks måneder og senere neurokognitive evner.

Og svaret var tydeligt – ikke kun i enkelte tilfælde.

Ud af 373 målte kognitive resultater viste hele 42 sig at have en markant forbindelse til, om barnet blev ammet som seks måneder gammel. Det inkluderede IQ, læse- og regnefærdigheder, sprogudvikling, finmotorik og – noget mere overraskende – højrehåndethed samt evnen til at føre samtaler.

En stærk sammenhæng i IQ og skolepræstationer

Selvom nogle tidlige udviklingstræk kun havde svag sammenhæng med amning, var der et klart mønster i de færdigheder, der er relevante for skolen: Børn, der blev ammet i seks måneder, havde gennemsnitligt 4-5 IQ-point højere ved både 8 og 15 års alderen – både verbalt og performativt.

Læsefærdigheder viste sig at have en særlig stærk forbindelse til amning, og samme tendens kunne ses i matematikpræstationer, både i lærertests og nationale prøver. Stavefærdigheder havde dog en svagere sammenhæng.

Desuden scorede de ammede børn bedre i en måling af deres “pragmatiske samtaleevner” som niårige – et område, der sjældent er blevet undersøgt før, men som har stor betydning for social og kommunikativ udvikling.

Justering for sociale faktorer

Forskerne justerede for en række sociale og demografiske faktorer, herunder forældrenes uddannelse, moderens alder ved fødslen, boligforhold, fødselsmetode og rygning under graviditeten. Dette blev gjort for at sikre, at amningens effekt ikke blot afspejlede forskelle i baggrund.

Analysen brugte en statistisk metode, der kun betragtede de stærkeste sammenhænge, hvilket betyder, at resultaterne er robuste, men samtidig kan nogle mindre markante effekter være blevet udeladt.

Ikke bare en tilfældighed

Selvom årsagssammenhæng ikke kan fastslås i et observationsstudie som dette, understøtter resultaterne tidligere forskning – blandt andet en stor randomiseret undersøgelse i Hviderusland, hvor børn, der fik støtte til amning, klarede sig bedre i sprog og læsning end en kontrolgruppe.

Undersøgelsen styrkes af, at den er baseret på en stor, bredt repræsenteret befolkningsgruppe og objektive testresultater – ikke kun forældrenes vurdering. Det reducerer også risikoen for hukommelsesforvrængning, da data om amning blev indsamlet tæt på begivenhederne.

Begrænsninger og perspektiver

Der er dog begrænsninger i undersøgelsen: Den er primært baseret på hvide europæiske familier, hvilket kan gøre det svært at generalisere resultaterne. Desuden blev børn, der stoppede amning før seks måneder, ikke medtaget, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om effekterne er gradvise eller markante.

Men konklusionen er tydelig: Børn, der blev ammet i mindst seks måneder, klarede sig generelt bedre – især når det gælder intelligens og skolefærdigheder – også selv efter justering for sociale faktorer.