Før gadelys og elpærer var de danske nætter fulde af skabninger, man helst undgik.
Forestil dig en dansk vinteraften for flere hundrede år siden. Ingen gadelamper, ingen elpærer. Bare mørke marker, sorte moser og en lille stue, hvor stearinlyset kaster skygger op ad væggen.
Det var i det mørke, vores forfædre fyldte verden med væsener. Nogle var drilske. Andre var dødsensfarlige. Og flere af dem ville passe lige ind i en moderne gyserfilm.
Tag nu bare maren.
Hun satte sig på brystet
Maren var en forbandet kvinde, der om natten blev til en skyggeagtig skikkelse. Hun gled lydløst ind i soveværelset, lagde sig oven på den sovende og trykkede luften ud af lungerne. Det, vi i dag kalder mareridt og søvnparalyse, kaldte man dengang “mare-ridtet”. Det skriver Troldfolk.dk, der samler de gamle danske sagnvæsener.
Stod munden åben, fik hun en sygelig trang til at tælle tænderne.
Derfor vendte folk træskoene med hælene ind mod sengen, hang en femtakket stjerne op eller forsøgte at “stoppe hullet”, hun kom ind ad. Alt sammen for at få en nats ro.
Men maren var langtfra den værste.
Vandet og mosen lurede
Nede i åer og søer boede Åmanden. Når han spillede violin, fyldte tonerne folk med tungsind og en uforklarlig længsel efter vandet. De gik helt ud til bredden, og så greb han dem om anklerne og trak dem ned i mørket. Dagen efter skød hvide åkander op på overfladen, med rødder i hans have på bunden.
Ude på engen herskede mosekonen, tågens troldkvinde. Når hun bryggede sit magiske bryg, lagde skummet sig som en tyk ærtesuppe af tåge over landskabet, så folk for vild. Og i sumpen lokkede lygtemanden de vildfarne endnu længere ud med sit blege lys.
Så var der helhesten, en trebenet genganger med gloende øjne. Så man den, varslede den død. Lindormen gravede sig ned under kirkegården og levede af de døde, mens den voksede sig så stor, at den til sidst kunne sno sig om hele kirken og vælte den. Og varulven var et menneske, forbandet ved fødslen til at leve som ulv, kendelig på sin manglende hale.
I dag har vi tændt lyset og jaget skyggerne væk. Men de 24 væsener står stadig beskrevet på Troldfolk.dk, hvor man kan læse hele folketroens uhyggelige persongalleri.