Det handler ikke om stoffet for næsen. Det handler om noget, hunden pludselig ikke kan se.
Du har haft din hund i årevis. Den kender dit ansigt bedre end nogen anden, læser dit humør før du selv gør, og ved præcis hvornår du er glad, træt eller sur.
Så tager du et mundbind på. Og pludselig trækker den sig. Måske knurrer den, måske bakker den væk, måske stirrer den bare usikkert på dig.
Hvad sker der lige der?
Svaret handler ikke om stykket stof. Det handler om alt det, stoffet dækker over. Det skriver American Kennel Club.
Hunde aflæser os nemlig i vores ansigt i langt højere grad, end vi går og tror. Hver lille muskelbevægelse, hvert tilløb til et smil, hver spænding omkring munden er information for dem. Faktisk fanger de de signaler hurtigere, end vi mennesker selv gør.
Ifølge træner Gayle Watkins læser hunde “de små muskelændringer, der viser en trækning eller et smil, og de læser dem langt hurtigere, end vi gør.” Når et mundbind dækker den nederste del af ansigtet, forsvinder en stor del af det, hunden plejer at bruge til at forstå dig.
Tilbage er øjnene. Og her skelner trænerne mellem det, de kalder bløde og hårde øjne. Spændingen i området over næsen bliver ekstra vigtig, netop når munden er skjult. Når hunden ikke længere kan samle det fulde billede, bliver den usikker.
Sådan vænner du hunden til det
Den gode nyhed er, at hunden hurtigt kan lære, at et mundbind er helt ufarligt. Det kræver bare ro og tålmodighed.
Start med at lade hunden snuse til mundbindet, gerne i nærheden af madskålen. Bær det først halvt, på panden eller under hagen, før du dækker munden helt. Og koble det hele sammen med noget rart: godbidder, leg, hyggestunder.
Watkins anbefaler simpelthen at have mundbind på, mens man fodrer og leger med hunden, så mundbindet bliver noget positivt, og hunden hurtigt konkluderer, at det bare er en ny del af livet.
Er hunden decideret bange, skal man passe på ikke at presse den. Den certificerede hundetræner Vicki Ronchette advarer mod at tvinge en frygtsom hund. Tvang virker ikke mod frygt, forklarer hun til American Kennel Club. I stedet skal man gå langsomt frem og gøre det til en leg, for eksempel ved at trække sin trøje op foran ansigtet et kort øjeblik.
Og fordi mundbindet dæmper din stemme, kan det hjælpe at lære hunden et par håndtegn. Et simpelt fredstegn, fulgt af en godbid, kan erstatte den ros, hunden ellers hører i din stemme.
Jo flere forskellige mundbind, farver og mennesker hunden møder, jo bedre. Øv dig gerne et sted med fremmede, for eksempel på parkeringspladsen ved supermarkedet, så din hund lærer, at folk med tildækket ansigt bare er helt almindelige mennesker.