Jesper Bengtson
De fleste har hørt lydene om natten uden at ane, hvad der stod bag.
Du kender følelsen. Du er ude at gå en sen aftentur, eller du ligger vågen i sommerhuset, og pludselig skærer en lyd gennem mørket. Et skrig, en snurren, en hæs gøen. Hårene rejser sig i nakken, og du tænker: Hvad i alverden var dét?
Det er næsten altid et dyr, du sjældent får øje på. Naturmagasinet har samlet nogle af de mest almindelige – og mest uhyggelige – natlige lyde fra de danske skove. Det skriver Naturmagasinet.
Og når du først ved, hvem der står bag, bliver mørket straks mindre skræmmende.
Smæld og skrig fra pattedyrene
Den skarpe, hæse smælden du hører i de tidlige morgentimer eller lige efter skumring, kommer ofte fra et rådyr. Det smælder, når det føler sig utrygt – typisk fordi det har fået fært af en ræv eller et menneske. Lyden er en advarsel til både fjenden og de andre rådyr om, at der er noget galt.
Og så er der ræven selv. Dens hæse skrig og gøen er en klassiker fra stort set alle engelske krimier, og den kan også lave en helt særlig “huh-huh-huh”-lyd. Ræven er mest tilbageholdende om sommeren, men i vinterhalvåret bliver den rigtig aktiv, især i januar og februar.
Fuglene bag de mærkeligste lyde
Mange af nattens lyde kommer fra ugler. Natuglen er Danmarks mest udbredte ugleart, og den står bag både den klassiske ugletuden og et skarpt “ki-vik”-skrig. Du hører den mest fra december til april.
Skovhornuglen melder sig til gengæld midt om sommeren, når tusmørket falder på. Her sidder dens store unger og piber en klagende, melankolsk tiggelyd, så de kan blive fodret. Og hører du noget, der lyder som en snorkende vagabond i laden, kan det være en slørugle.
En af de mærkeligste lyde kommer fra engsnarren. Den lyder som en negl, der køres hen over en kam – “krex, krex, krex”. Fuglen er kun cirka halvt så stor som en agerhøne, men stemmen er kraftig. Den er en ret sjælden ynglefugl herhjemme og høres kun fra maj til juli ude på de våde enge.
Og sidder du i sommerhuset tæt på kysten i Nord- og Vestjylland og hører en underlig, snurrende sang en sommeraften, er det sikkert en natravn. Den er så godt kamufleret om dagen, at de færreste nogensinde når at se den sidde på jorden eller en gren.
Næste gang skoven giver lyd fra sig, behøver du altså ikke gætte. Lyt efter, om det er et “ki-vik” eller et “krex, krex” – så ved du, hvem der er på spil derude.
