Senest.dk Redaktion
Ni guldkroner fra bronzealderen blander fire kulturer i ét og samme smykke.
Herhjemme forbinder vi oldtidens guld med vikingernes skatte og bronzealderens fund i den danske muld. På Cypern har arkæologer nu gravet noget frem, som ikke ligner noget andet fra perioden: ni tynde guldkroner og to guldstykker til de dødes mund, hvor håndværkeren har blandet stilarter fra fire vidt forskellige civilisationer i det samme smykke.
Fundene stammer fra otte grave ved oldtidsbyen Hala Sultan Tekke nær Larnaca på det sydlige Cypern. Den nye undersøgelse beskriver ni diademer og to mundstykker fra syv kammergrave og en enkelt skaktgrav, dateret til det 15. til 13. århundrede før vor tidsregning – altså for omkring 3.400 år siden. Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Oxford Journal of Archaeology.
Guldsmeden der kendte hele Middelhavet
Det opsigtsvækkende er ikke selve guldet, men mønstrene. Undersøgelsen konkluderer, at smykkerne er lokal cypriotisk produktion, der forener minoiske, mykenske, ægyptiske og nærøstlige træk og samtidig holder fast i en helt egen regional stil. Kronerne er dekoreret med spiraler, blomster, stenbukke, vilde katte og tyre.
Håndværkerne kopierede ikke bare de fremmede forlæg. De omformede dem til noget nyt.
“Cyprioterne sammensmeltede forskellige kulturers mønstre, og gennem den sammensmeltning skabte de noget helt deres eget,” siger Peter Fischer, professor ved Göteborgs Universitet og leder af den svenske udgravning, til National Geographic.
Netop derfor er fundet en gåde. Hvem var guldsmeden, der på én gang kendte minoisk, mykensk, ægyptisk og nærøstlig ornamentik godt nok til at flette det sammen? Cypern lå midt i datidens handelsnet, hvor kobber fra øen blev byttet mod varer fra hele det østlige Middelhav, og smykkerne er et øjebliksbillede fra en af historiens første store globaliseringsbølger.
Slidmærker afslører brug før døden
Guldet fulgte ikke bare de døde i graven. De tungeste diademer bærer tydelige slidmærker, der tyder på, at de blev båret som statussymboler i live, før de fulgte ejeren i døden. De letteste kroner var derimod så skrøbelige, at de kun kan have haft en funktion ved begravelsen.
De to guldmundstykker, tynde plader lagt over den dødes mund, viser næsten ingen slid. De blev altså placeret på afdøde efter døden, formentlig som en del af et ritual, der skulle markere overgangen til det hinsides.
Familiegrave gennem generationer
Gravene ved Hala Sultan Tekke er ikke enkeltgrave. Alle kammergravene rummer begravelser fra flere generationer, gravet frem af det svenske forskerhold mellem 2016 og 2024.
“Det var familiegrave,” siger Fischer til National Geographic.
Byen selv var en af de største bronzealderbyer i det østlige Middelhav, og fundet føjer et nyt lag til billedet af et samfund, der levede af handel og hentede impulser fra Grækenland, Egypten og Mellemøsten på én gang. Guldet i gravene er ikke bare rigdom. Det er et fingeraftryk af en verden, der allerede for 3.400 år siden hang tættere sammen, end vi ofte forestiller os.
