Ingen havde set den levende: Nu er den fanget på video 710 meter under Atlanten

De fleste af os har stået ved et mørkt hav en sommeraften og fået fornemmelsen af, at der findes noget dernede, vi aldrig helt får øje på. 710 meter under overfladen i Atlanterhavet fik et hold forskere pludselig øje på præcis sådan et væsen.

Ud af mørket dukkede en Winteria telescopa op foran kameraet, en dybhavsfisk med et gennemsigtigt, væskefyldt hoved og to rørformede øjne indkapslet i kuplen. Det var første gang arten nogensinde er blevet filmet levende i sit naturlige miljø.

Optagelserne blev lavet af et forskerhold fra Schmidt Ocean Institute om bord på skibet Falkor (too), mens den fjernstyrede undervandsrobot SuBastian filmede i dybet.

Et hoved af glas der falder sammen

Det, der gør fisken så svær at studere, er også det, der gør den så bizar at se på. De to rørformede øjne sidder inde bag en gennemsigtig kuppel af blødt væv, og kuplen er så skrøbelig, at den kollapser i det øjeblik fisken hives op af vandet.

Netop derfor har biologerne i årevis famlet i blinde. Kuplen forsvinder på vej mod overfladen, og forskerne vidste ifølge Schmidt Ocean Institute i lang tid ikke engang, at den fandtes. Kun ved at iagttage dyret på dets egne præmisser i dybet kan man forstå den mærkværdige tilpasning.

Instituttet lagde ikke skjul på begejstringen, da fisken dukkede op på skærmen. “Til den ‘utroligt særprægede hall of fame’: et ekstremt sjældent glimt af en barreleye-fisk og de første optagelser af denne art, Winteria telescopa, levende i sit rette element,” skrev Schmidt Ocean Institute.

Fundet i et af havets mest ukendte hjørner

Fisken blev opdaget under en 35 dage lang ekspedition til Doldrums-brudzonen, et område midt i Atlanterhavet omkring 1.300 kilometer ud for Brasiliens nordøstkyst nær Den Midtatlantiske Ryg. Ekspeditionen blev ledet af seniorforsker Aaron Micallef fra det amerikanske havforskningsinstitut MBARI.

Fisken var langtfra det eneste særsyn. På en enkelt dykning fangede robotten to sjældne storfinnede blæksprutter af slægten Magnapinna, hvis trådtynde tentakler kan strække sig op til otte meter. Og selve formålet med turen, at kortlægge havbunden, gav bonus i form af to hidtil ukendte felter af hydrotermiske kilder dybere nede, hvor overophedet væske vælter ud ved omkring 280 grader.

“Vores ekspedition til Doldrums-systemet viste, at oceaniske forkastninger og brudzoner ikke bare er tektoniske træk på havbunden, men dynamiske systemer, der kan huse aktiv væskecirkulation, hydrotermiske kilder, mineraldannelse og blomstrende økosystemer,” udtalte Aaron Micallef.

For fisken med glashovedet betyder de få minutters video, at forskerne for første gang kan se, hvordan den ser ud og bevæger sig, mens den stadig er hel.