Senest.dk Redaktion
Arkæologer i Slovakiet har fundet en hel romersk hær begravet i hast.
Vi har vores egne moselig og vikingegrave gemt under den danske muld, men det slovakiske fund er af en anden verden. Under en mark nær byen Šurany i det sydvestlige Slovakiet dukkede en 7,4 hektar stor romersk militærlejr op, og med den lå resterne af de soldater, der engang holdt til bag voldene.
Fundet blev annonceret den 21. juli af Det Slovakiske Videnskabsakademis arkæologiske institut, og det er et af de største udgravningsprojekter, der nogensinde er gennemført i landet.
Lejren stammer fra kejser Marcus Aurelius’ regeringstid (161-180 e.Kr.) og de såkaldte Marcomannerkrige, hvor Rom kæmpede mod germanske stammer nord for Donau. Men det er ikke voldene eller mønterne, der har fået arkæologerne til at stoppe op. Det er de døde.
Skeletter i brønde og gruber
Rundt om i lejren fandt holdet hele skeletter og løsrevne menneskeknogler, ikke i pæne grave, men smidt ned i forsvarsgrave, forsyningsgruber og brønde. Meget tyder på, at der blev handlet i stor hast. I de fleste tilfælde er der efter alt at dømme tale om romerske soldater.
Netop hastværket er gåden. Normalt begravede romerne deres faldne med omhu. Her ser det ud til, at nogen har haft meget travlt med at få kroppene under jorden – og bagefter forlod stedet for aldrig at vende tilbage.
“Vi undersøger tydeligvis et sted, der forsvandt umiddelbart efter den militære konflikt mellem romerne og germanerne,” siger arkæolog Matej Ruttkay fra Det Slovakiske Videnskabsakademi ifølge Archaeology Magazine.
Rustning, mønter og romerske sandalsøm
Selv om lejren blev forladt, blev meget efterladt. Arkæologerne har gravet spyd, pilespidser og hjelmfragmenter frem sammen med både lamel- og skælrustning, legionær-fibler og mønter. Selv de små jernsøm fra romernes militærsandaler, de berømte caligae, lå stadig i jorden.
At så mange værdifulde genstande blev efterladt uden at blive plyndret, forstærker billedet af et sted, folk flygtede fra i en fart.
Lejren har fem indgangsporte og et system af grave og volde. En af portene er en såkaldt clavicula, en buet indgang, der skulle bremse angribere. Det er første gang, en clavicula-port er fundet i Slovakiet.
Var det kamp eller sygdom?
Hvorfor endte så mange soldater i brønde og gruber? Det korte svar er, at ingen ved det endnu. Faldt de i kamp mod germanerne, eller blev lejren ramt af sygdom? Marcomannerkrigene faldt tidsmæssigt sammen med den såkaldte Antoninske pest, en epidemi der hærgede Romerriget.
Ifølge instituttets arkæolog Michal Cheben skal laboratorie-, gen- og antropologiske undersøgelser nu forsøge at afgøre, om soldaterne døde af kampskader, af sygdom, eller begge dele. De analyser er allerede under forberedelse.
Indtil svarene foreligger, står den slovakiske mark tilbage som et 1.800 år gammelt gerningssted, hvor en hel garnison tilsyneladende forsvandt fra den ene dag til den anden.
