Senest.dk Redaktion
Forskere har for første gang dokumenteret et makabert fænomen udløst af kunstigt lys.
De fleste danskere har løftet en flise i haven og set en bænkebider trille sig sammen og forsvinde ned i det fugtige mørke. Men om natten, i lyskeglen fra en helt almindelig gadepæl, sker der noget helt andet med de små krebsdyr – noget forskerne aldrig havde set før.
Mere end 5.000 bænkebidere kan samle sig i én langsomt roterende ring på asfalten, hvor de vandrer rundt og rundt langs lysets kant, indtil de dør af udmattelse eller bliver ædt. Det viser et nyt studie fra Hebrew University i Jerusalem, offentliggjort tidligere på året i tidsskriftet Ecology and Evolution.
Fænomenet, som forskerne kalder en dødsspiral, er den første dokumentation af sin slags nogensinde hos bænkebidere.
Et lysende gab, dyrene ikke kan forlade
Bænkebidere er ikke insekter, men landlevende krebsdyr i familie med krabber og rejer. Arten i studiet, Armadillo sordidus, lever normalt gemt under sten og fugtigt løv, hvor den kan holde sig fra at tørre ud.
Forskerne testede, hvad der udløste den mærkelige adfærd. Stærke magneter gjorde ingen forskel, og ultraviolet lys tiltrak kun få dyr. Det afgørende var hvidt lys rettet lodret ned mod jorden. Strålen tegner en cirkelrund grænse af lys på underlaget, og bænkebiderne begynder at følge den lysende kant.
Når nok dyr samler sig, tipper bevægelsen over og bliver til et selvkørende kredsløb, der holder sig selv i gang. De første kæmpesværme blev opdaget af den lokale naturkender Eviatar Itzkovich på sommernætter i Golanhøjderne, og det var hans observation, der satte forskningen i gang.
Overvejende hunner med æg
At se en så velorganiseret flokadfærd hos ellers enspændende krebsdyr overraskede forskerne dybt.
“Selvom kollektiv bevægelse er almindelig i dyreriget, var det fuldstændig uventet at se den i denne form hos bænkebidere,” siger ph.d.-studerende Idan Sheizaf, der stod i spidsen for studiet under vejledning af professor Ariel Chipman.
Prisen for dyrene er høj. Spiralen trækker dem ud af deres sikre skjul, dræner den energi de skal bruge for at overleve, og gør dem til lette bytter. Forskerne så blandt andet en skolopender æde løs af de distraherede dyr, mens de blev ved med at kredse rundt. Særligt alvorligt er det, fordi flokkene overvejende består af hunner med æg.
Når byens lys skaber en fælde
For Sheizaf peger fundet på noget større end blot en kuriøs adfærd.
“Det ser ud til, at geometrien i vores moderne verden, altså de cirkulære lyspøle fra gadepæle, spiller sammen med disse dyrs naturlige instinkter og skaber et hypnotisk, men potentielt skadeligt fænomen,” siger han.
Studiet føjer sig til en voksende bekymring om det, forskere kalder kunstigt lys om natten, som forstyrrer dyrs adfærd på måder, vi først nu er ved at forstå. Og med tanke på de utallige gadepæle, der lyser danske villaveje og fortove op nat efter nat, er scenen sat for præcis den samme fælde herhjemme.
