Senest.dk Redaktion
Under en gammel by i Nildeltaet lå en enorm struktur gemt i mudderet.
De færreste danskere har travet rundt mellem pyramiderne, men næsten alle kender den lille gysen ved tanken om, hvad der stadig ligger begravet under Egyptens sand. Den fornemmelse fik forskere sat konkrete tal på, da de scannede jorden under den oldgamle by Buto i Nildeltaet.
Cirka tre til seks meter under overfladen dukkede en stor bygning frem på deres målinger, en struktur der havde ligget skjult i omkring 2.600 år. Ingen vidste, den var der.
Satellit og strøm afslørede bygningen
Nildeltaet er et mareridt at udgrave. Grundvand og aflejringer gør det svært at nå det, der ligger dybt nede. Derfor kombinerede holdet bag opdagelsen to metoder: radarbilleder fra Sentinel-1-satellitten, optaget tilbage i 2018, og en teknik kaldet elektrisk resistivitetstomografi.
Metoden fungerer ved at sende svag strøm gennem elektroder placeret i jorden og måle, hvordan forskellige materialer leder den. Resultatet er en slags tredimensionel scanning af undergrunden, nogenlunde som en CT-scanning af jorden. På den måde tegnede der sig en velafgrænset struktur på omkring 25 gange 20 meter.
Studiet, ledet af forskeren Mohamed Abouarab, blev offentliggjort i tidsskriftet Acta Geophysica i 2026.
Amuletter af Isis, Horus og Taweret
En lille, målrettet udgravning gav forskerne det, målingerne kun kunne antyde. Under jorden fandt de vægge af mursten og en stribe religiøse genstande.
Blandt fundene var amuletter, der forestiller de egyptiske guder Isis, Horus, Taweret og Wadjet, en bronzefigur af Horus samt fragmenter af statuer i kalksten. Netop den samling af rituelle genstande peger på, at stedet har haft en religiøs funktion.
“Tilstedeværelsen af amuletter, en offerskål og andre rituelle genstande tyder på, at stedet kan have fungeret som et tempel, et religiøst servicekompleks af en art, herunder med en begravelsesfunktion, eller en præstebolig,” skriver forskerne i studiet.
En skarabæ med en faraos navn
Et enkelt fund skiller sig ud. Blandt genstandene lå en skarabæ af sten med kong Thutmose IIIs navn indgraveret. Forskerne mener, den kan have fungeret som amulet eller segl.
Alt tyder på, at bygningen stammer fra det 26. dynasti, den såkaldte saitiske periode, som sluttede med den persiske erobring af Egypten. Det gør strukturen omkring 2.600 år gammel.
Den præcise funktion er endnu ikke fastslået. Forskerne kalder selv fundet et bevis på, at kombinationen af geofysiske målinger og satellitdata kan finde det, der ellers ville forblive skjult under Nildeltaets mudder. Først videre udgravning kan afgøre, hvad der egentlig foregik i bygningen for over to årtusinder siden.
