I 27 år troede alle det var en asteroide: Nu viser det sig at vi tog fejl – og konsekvenserne er alvorlige

De fleste af os stoler blindt på, at himmelmekanikkens tal passer. Men da NASA i august 2025 rettede sin radar mod et velkendt objekt tæt på Jorden, var der bare tomt rum, hvor det burde have været.

Objektet hedder 1998 SH2 og har været kendt siden 1998. I næsten tre årtier stod det i katalogerne som en helt almindelig nær-Jord-asteroide. Nu har forskere fastslået, at det aldrig var en asteroide. Det er en komet – og en af de mest gådefulde slags.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Astronomy i juli 2026 og ledet af NASA. Det ændrer med ét slag, hvad man troede man vidste om et objekt, der har passeret Jorden gang på gang.

Forsvandt fra radaren

1998 SH2 bruger cirka fire et halvt år på ét kredsløb om Solen. Den 28. august 2025 skulle det passere Jorden i en afstand af cirka tre millioner kilometer, og astronomerne pegede NASA’s radar mod den forudsagte position for at måle objektet.

Radaren fandt intet. Da et observatorium senere genfandt objektet, sad det 153 buesekunder fra den rent tyngdebaserede forudsigelse, svarende til omkring en tiendedel af fuldmånens bredde. Statistisk var det en afvigelse på 19 standardafvigelser – så voldsom, at måle-usikkerhed kunne udelukkes.

Noget skubbede altså til objektet, som tyngdekraften alene ikke kunne forklare. Forskerne kaldte det ikke-gravitationelle forstyrrelser, altså en lille, vedvarende kraft ud over Solens og planeternes træk.

En hale for svag til at se

Mistanken var, at objektet lækkede gas, præcis som en komet gør, når solvarmen får is til at fordampe. Det giver et svagt raketskub, der langsomt flytter banen.

“Efter at vi havde målt de ikke-gravitationelle forstyrrelser i 1998 SH2’s bevægelse og indså, at de ikke var forenelige med, at objektet var en asteroide, fik vi mistanke om, at objektet kunne være en aktiv komet,” forklarer Davide Farnocchia, navigationsingeniør ved NASA’s center for nær-Jord-objekter.

For at bevise det trak forskerne på nogle af verdens største teleskoper, blandt andet Canada-France-Hawaii-teleskopet og Very Large Telescope. Ved at stable lange eksponeringer ovenpå hinanden fik de det frem, som intet almindeligt teleskop kan se.

“Billederne, vi indsamlede fra disse observatorier, viste en svag men tydelig hale og bekræftede dermed, at 1998 SH2 faktisk er en komet,” siger ESO-astronomen Olivier Hainaut. Objektet har nu fået en ekstra betegnelse som komet, P/1998 SH2, oveni sit gamle asteroidenummer.

Måske mange flere derude

Denne type objekt kaldes en mørk komet: den opfører sig som en komet, men mangler den lysende hale og gas-sky, der normalt afslører en. Set gennem et teleskop ligner den til forveksling en kedelig sten.

Problemet for planetforsvaret er indlysende. Bygger man i årevis sine bane-beregninger på, at et objekt er en tyngdestyret asteroide, indfører et skjult gasskub en fejl, modellerne aldrig fanger. Over flere omløb kan den fejl vokse sig så stor, at objektet ender langt fra, hvor noget teleskop leder efter det.

Og 1998 SH2 er ikke ene om det. Siden den første mørke komet blev erkendt i 2016, er omkring et dusin blevet identificeret. De falder ifølge forskningen i to adskilte grupper: større objekter i lange, elliptiske baner og mindre, der holder sig tættere på Solen. Med det nye Vera C. Rubin-observatorium venter astronomerne at finde langt flere – og dermed også flere objekter, hvis baner vi troede vi havde styr på.