Forside Teknologi Han sad til et helt normalt videomøde med chefen og...

Han sad til et helt normalt videomøde med chefen og kollegerne: Knap 3.4 millioner kroner senere gik sandheden op for ham

Han sad til et helt normalt videomøde med chefen og kollegerne: Knap 3.4 millioner kroner senere gik sandheden op for ham
Illustrationsfoto / AI-genereret

Ansigterne på skærmen lignede chefen og kollegerne til punkt og prikke. Ingen af dem var virkelige.

De fleste danskere kender mistanken, når telefonen ringer fra et ukendt nummer, eller når en sær SMS beder om NemID. Men den svindel, tyske forskere nu advarer om, er sværere at gennemskue: et helt almindeligt videomøde, hvor chefen og kollegerne sidder klar på skærmen, taler og bevæger sig som altid, og hvor hvert eneste ansigt er kunstigt.

Det er præcis, hvad der skete for en finansdirektør i Singapore i marts 2025. Han deltog i et videomøde med, hvad der lignede virksomhedens topledelse, og overførte bagefter knap 500.000 dollar (ca. 3,4 mio. kr.). Alle deltagere på mødet var AI-genererede deepfakes, bygget på offentligt tilgængelige billeder og videoer af de rigtige chefer. Kun fordi svindlerne bad om endnu en, større overførsel, kontaktede direktøren myndighederne, og Singapores politi nåede sammen med Hongkongs politi at spærre og hjemtage pengene.

En advarsel midt i mødet

Vi har set nærmere på den løsning, forskere ved Fraunhofer-instituttet for sikker informationsteknologi (Fraunhofer SIT) i Darmstadt har udviklet for at gøre netop den type svindel sværere. Systemet analyserer både lyd og billede i realtid under et videomøde og giver en advarsel, hvis der er stor sandsynlighed for, at en deltager er en deepfake.

Ifølge Martin Steinebach, der leder instituttets afdeling for mediesikkerhed og it-efterforskning, er videomødet en særlig vanskelig kampplads. “Videokonferencer er en særlig udfordring for deepfake-detektion”, forklarer han i pressemeddelelsen. Billed- og lydkvaliteten svinger med netværket, og fordi datastrømmen komprimeres, forsvinder netop de små fejl i billedet, som ældre metoder brugte til at afsløre forfalskninger.

Løsningen er trænet på store mængder lyd, cirka 19.000 ægte optagelser og omkring 160.000 manipulerede, og kører lokalt på en bærbar computer uden at sende data til eksterne servere. Et moderne grafikkort med tolv gigabyte hukommelse er nok. Systemet er dog stadig på prototypestadiet, og forskerne vil nu i dialog med udbydere som Teams og Zoom om at bygge det ind i platformene.

Teknologien alene redder dig ikke

Steinebach understreger, at et program aldrig kan stå alene. Den endelige beslutning skal ligge hos mennesket bag skærmen, for eksempel ved at stille et uventet kontrolspørgsmål eller ringe personen op ad en helt anden kanal. Bliver du bedt om at overføre penge under et videomøde, bør anmodningen altid bekræftes gennem et selvstændigt kommunikationsspor, lyder rådet.

Og behovet vokser hurtigt. Singapores cybersikkerhedsmyndighed registrerede over 1.200 sager om videosvindel i januar 2026 mod blot 43 sager i januar 2025. Den årlige svindelrapport fra sikkerhedsfirmaet Entrust, offentliggjort i november 2025, gennemgik mere end en milliard identitetstjek på tværs af 195 lande og konkluderede, at deepfakes nu står bag hver femte forsøg på biometrisk svindel.

“Efterhånden som detektionen bliver bedre, udvikler svindelnetværkene sig og bliver hurtigere, mere organiserede og mere kommercielt drevne”, siger Simon Horswell, seniorspecialist i svindel hos Entrust. Med andre ord: teknologien til at gennemskue de falske ansigter og teknologien til at skabe dem er i et kapløb, og indtil videre er det bedste værn stadig et opkald på en anden linje.

Ads by MGDK