Senest.dk Redaktion
Et efterladt raketstykke fra SpaceX rammer Månen onsdag morgen med 8.700 km/t.
Onsdag morgen, kort efter kl. 8.35 dansk tid, slår et dødt stykke rumaffald ned på Månen med omkring 8.700 kilometer i timen, cirka syv gange lydens hastighed. Og forskerne indrømmer, at de ikke er helt sikre på, hvad der så sker.
Objektet er en udbrændt overdel af en Falcon 9-raket fra SpaceX, katalogiseret som 2025-010D. Nedslaget er beregnet af den amerikanske rumaffalds-ekspert Bill Gray til at ramme ude ved Månens rand nær det såkaldte Einstein-krater, klokken 06.35 UTC den 5. august.
De fleste af os har på et tidspunkt kigget op på en klar aften og fundet Månen med det blotte øje. Onsdag får den ru overflade et helt nyt ar, denne gang lavet af menneskehænder.
Sådan endte raketten på kollisionskurs
Raketdelen gjorde oprindeligt sit arbejde 15. januar 2025, da den sendte to måne-landere afsted – Firefly Aerospaces Blue Ghost og det japanske ispaces Hakuto-R-fartøj Resilience.
Bagefter blev overdelen efterladt i en kaotisk, langstrakt bane om Jorden. I godt halvandet år trak tyngdekraften fra Jorden, Månen og Solen den langsomt rundt, indtil banerne mødtes. Gray opdagede kursen med sin egen software i september 2025.
Netop derfor er tid og sted ikke hugget i sten. Rumaffald bevæger sig ikke kun efter tyngdekraften, forklarer Gray.
“Rumaffald generelt, og lige præcis 2025-010D, bliver også skubbet rundt af sollys,” skriver han. Det pres fra Solens stråler betyder, at selve nedslaget kommer til at ligge i det mindste en anelse ved siden af det beregnede punkt.
Et nyt krater og en sky af månestøv
Objektet er på op mod 4,9 ton og lige så højt som en femetages bygning. Når det rammer, frigives der energi svarende til cirka tre ton TNT.
Resultatet bliver et nyt krater. Præcis hvor stort er forskerne ikke enige om, men skønnene spænder fra omkring 17 til knap 30 meter i diameter og cirka fem meter i dybden. Ifølge beregningerne slynges over 1.200 ton knust månestøv og -sten op fra overfladen, og den støvsky kan være synlig i omkring ti minutter.
Selve lysglimtet i nedslagsøjeblikket bliver næppe muligt at se fra Jorden, fordi stedet ligger i skarpt sollys. Kun observatører i Nord- og Sydamerika med kraftigt teleskop-udstyr har en realistisk chance for at fange støvskyen. NASA’s måne-satellit Lunar Reconnaissance Orbiter og Sydkoreas Danuri-sonde skal fotografere stedet før og efter.
Rumaffald når nu helt til Månen
Et internationalt forskerhold under ledelse af Benjamin Fernando har lagt en plan for at observere nedslaget, men de understreger selv, at flere af begivenhedens egenskaber, blandt andet hvor kraftigt det vil lyse, kun kan forudsiges upræcist på nuværende tidspunkt. Med andre ord ved ingen helt, hvad teleskoperne kommer til at vise.
Hændelsen sætter samtidig streg under et voksende problem. I takt med at både virksomheder og rumagenturer igen retter blikket mod Månen, bliver den slags utilsigtede sammenstød mellem menneskeskabt affald og månelandskabet stadig mere sandsynlige.
