Hubble fangede noget astronomerne aldrig har set: Mystiske projektiler flår gennem Mælkevejen med 32 millioner km/t

Vi kigger op på det samme stjernehav hver eneste klare aften, og et sted derude, i den galakse vi selv er en del af, har et teleskop nu fanget noget helt uden fortilfælde. Klumper af gas bliver skudt ud i rummet med op til 32 millioner kilometer i timen – og forskerne aner ikke, hvad de består af.

Opdagelsen blev præsenteret den 22. juli 2026 på det britiske astronomiselskabs årsmøde i Birmingham. Bag den står John Mills, ph.d.-forsker ved University of Warwick, der har samlet data fra fire forskellige teleskoper for at kigge ind i et af Mælkevejens mest gådefulde objekter.

Den eneste af sin slags i galaksen

Objektet hedder V445 Puppis og er den eneste kendte helium-nova i hele Mælkevejen. En helium-nova opstår, når en kompakt, udbrændt stjerne – en hvid dværg – suger heliumrig gas til sig fra en sjælden ledsagerstjerne, indtil det hele antænder i en voldsom eksplosion.

Det usædvanlige ved netop denne nova er, hvad der mangler. “V445 Puppis har længe skilt sig ud blandt novaer på grund af det fuldstændige fravær af brint,” forklarer Mills. Hvor de fleste stjerneeksplosioner er fulde af brint, viser denne kun helium, kulstof og andre grundstoffer.

Skjult i støv i over 20 år

Selve eksplosionen skete tilbage i slutningen af år 2000. Den sendte en enorm udstrømning af gas mere end en billion kilometer ud i rummet – men bagefter forsvandt hele systemet bag et tykt slør af støv.

I over to årtier lå V445 Puppis gemt. Først for nylig er støvet blevet tyndt nok til, at astronomerne igen kan studere det, der skete. “Udbruddets udstrømning er nu falmet tilstrækkeligt til, at vi kan undersøge dens oprindelse,” siger Mills.

Projektiler ingen kan forklare

Det er her, mysteriet begynder for alvor. I materialet fandt forskerne kompakte klumper af gas, som de har døbt “projektiler”, der bevæger sig med op til 20 millioner miles i timen – godt 32 millioner kilometer i timen. Gassen er muligvis iltrig, men det er langtfra sikkert.

Det opsigtsvækkende er, at fænomenet aldrig er set før. “Oprindelsen af disse ‘projektiler’ er et mysterium. Vi har en mistanke om, at de opstod efter selve udbruddet, men ‘projektiler’ af den her type er aldrig blevet observeret i nogen anden nova,” udtaler Mills.

For at nå frem til resultaterne kombinerede han infrarøde billeder fra Det Europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope, optiske optagelser fra Hubble-rumteleskopet, langvarige spektre fra Southern African Large Telescope og målinger fra NASA’s TESS-satellit. Analysen viste også, at de to stjerner i systemet kredser om hinanden med en periode på 3,7 dage, hvilket er cirka dobbelt så længe som hidtil antaget.

Kan pege mod universets målestok

Ud over selve gåden kan V445 Puppis rumme en større betydning. Gentagne heliumrige udbrud kan ifølge forskningen være en af vejene mod en såkaldt type Ia-supernova.

Netop de supernovaer er vigtige for astronomien. “Fordi disse supernovaer lyser med bemærkelsesværdigt ensartet styrke, er de særlige som ‘standardlys’, der bruges til at måle afstande til galakser,” forklarer Mills. Med andre ord kan en lille, tilsløret stjerne i vores egen galakse være med til at lære os, hvor stort universet omkring os egentlig er.