32-årig mand har undergået over 20 læbeforstørrende procedurer: Nu kan ikke lukke munden

16/07/2023 12:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Cyril Roux
En mand fra Frankrig er gået viral, efter at han har fået foretaget utallige læbeforstørrende indgreb, som gør, at han ikke længere kan lukke munden ordentligt.

Mest læste i dag

Den 32-årige tjener Cyril Roux fra Toulon i Frankrig har brugt mere end 42.000 kroner på at forstørre sine læber, siden han som 26-årig begyndte at få behandlinger regelmæssigt.

Hans mål er at ligne sin idol Marilyn Monroe, så han har fået filler og botox injiceret i sine læber mere end 20 gange.

Resultatet er, at den unge mand har transformeret sin helt almindelige mund til at have overdrevet store læber, der nu rører ved hans næsetip, og han kan ikke længere lukke munden ordentligt.

Selvom mange mener, at hans læber er alt for voldsomme, er Cyril Roux angiveligt tilfreds med det overdrevne udseende. Han deler regelmæssigt billeder af sine prangende læber på sociale medier.

Foto: Cyril Roux

Ifølge Mirror er den 32-årige mand blevet afhængig af læbeforstørrende indgreb, og han skal jævnligt bruge en frygtindgydende creme for at forhindre sprækker, da læberne er spændt til bristepunktet.

Britiske Metro skriver, at Cyril Roux ikke er færdig med at ændre sit ansigt. Han har planer om at få en næseoperation og få implantater i kinderne og hagen.

Foto: Cyril Roux

"Jeg blev først interesseret i plastikkirurgi, fordi jeg ønskede at se yngre ud og ligne min inspiration, Marilyn Monroe," fortæller Cyril Roux til Metro.

Foto: Cyril Roux

Han tilføjer, at han er vant til, at fremmede mennesker griner af ham på gaden, men han er ligeglad. Han er stolt af sit udseende og ser frem til at få lavet mange flere ændringer.

"Mit næste indgreb bliver en næseoperation i Tunesien. Jeg venter bare, fordi jeg stadig ikke har de 17.000 kroner, det koster."