Nyt studie afslører: Hunfugle er systematisk utro

I de nordlige Sierra Nevada-bjerge i Californien har en lille gråbrun fugl afsløret en overraskende kølig strategi. Hunnen af arten bjergmejse bliver hos sin faste partner, men sniger sig systematisk væk for at parre sig med hanner, der er bedre til at huske og løse problemer.

Forskerne kortlagde faderskabet i 127 reder og fandt, at 30,3 procent af alle undersøgte unger, 222 ud af 732, var avlet af en anden han end hunnens egen partner. I syv ud af ti reder sad der mindst én unge med en udenforstående far. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet eLife tidligere på ugen.

Hukommelse afgør hvem der får ungerne

Det opsigtsvækkende er ikke utroskaben i sig selv, men hvem hunnerne vælger. De hanner, der scorede bedst i rumlig hukommelse, blev fædre til langt flere unger ved siden af. De dygtigste klarede seks til syv ekstra unger om året med fremmede hunner, oplyser forskerne.

Bjergmejser gemmer tusindvis af frø hen over efteråret og er afhængige af at kunne genfinde dem om vinteren for at overleve. Derfor er en skarp hukommelse ikke bare en kuriøs egenskab hos hannen, men kan være forskellen på liv og død.

Forskerne testede fuglenes evner med elektroniske foderstationer, der registrerede, hvor mange fejl hver fugl lavede, før den fandt frem til sin tildelte plads. Hanner, der senere blev valgt som elskere, lavede i gennemsnit færre fejl end de partnere, de var utro mod.

De mindst skarpe hunner søger udenfor

Et andet mønster trådte frem: det var især hunnerne med den dårligste hukommelse, der søgte mod fremmede hanner. Det tyder på, at de kompenserer for deres egne svagere evner ved at sikre ungerne bedre gener fra en klogere han.

“Når det kommer til at vælge en mage, er hunnerne typisk den mere kræsne part på grund af deres store investering,” forklarer hovedforfatter Carrie Branch fra Western University i Ontario, Canada.

Pointen rækker videre end fuglelivet. Studiet er et af de første, der direkte kobler hunnernes valg af partner til hannens intelligens og dermed til, hvordan kognitive evner overhovedet udvikler sig i naturen.

“Vores resultater viser, at hunnernes valg bidrager til udviklingen af rumlige kognitive evner hos en art, der gemmer og genfinder tusindvis af fødeemner og er afhængig af rumlig hukommelse for at overleve,” siger seniorforfatter Vladimir Pravosudov fra University of Nevada, Reno.

Hannerne med den bedste hukommelse fik ikke bare flere unger. Deres afkom var også tungere, da de forlod reden, og dermed bedre rustet til at klare sig, påpeger forskerne.