Under dine fødder ligger et net så enormt, at det kunne nå Solen en milliard gange

Hver gang du sætter foden i skoven, i haven eller på en mark, står du oven på et levende netværk så stort, at det er svært at fatte. Et internationalt forskerhold har nu lavet det første globale kort over de underjordiske svampetråde, og tallene er nærmest absurde.

Samlet strækker nettene sig over cirka 110 billiarder kilometer, omkring 68 billiarder miles. Bundet sammen til én lang tråd ville de nå frem og tilbage til Solen næsten en milliard gange. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Science og bygger på en kortlægning ledet af organisationen Society for the Protection of Underground Networks (SPUN).

Til det amerikanske medie Live Science beskrives skalaen på en anden måde: nettet svarer til omkring 10 procent af Mælkevejens diameter. Alt sammen gemt i de øverste lag jord under vores fødder.

En usynlig motorvej for næring

Svampene, der hedder arbuskulær mykorrhiza, lever i partnerskab med langt størstedelen af verdens planter. De henter fosfor og kvælstof dybt nede i jorden, hvor planternes rødder ikke selv kan nå, og leverer det til planten. Til gengæld får svampen kulstof fra planten. En byttehandel, der har kørt i hundreder af millioner år.

Tætheden er enorm. “Der kan være op til 10 meter svampenet i bare en teskefuld jord,” siger hovedforfatter Dr. Justin Stewart fra SPUN ifølge pressematerialet om studiet.

Nettene er ikke bare store, de arbejder også for klimaet. Hvert år flytter de omkring 4 milliarder tons CO2-ækvivalent ned i jorden, svarende til cirka 11 procent af de menneskeskabte udledninger.

Landbruget halverer nettet

Det er her, kortlægningen bliver til en advarsel. Hvor mennesket dyrker jorden intensivt, skrumper svampenettet markant.

“Forskningen viser, at store landbrugsarealer har omkring 50 procents lavere tæthed af svampenet sammenlignet med mindre intensivt drevne systemer,” siger Katie Field, professor i plante-jord-processer ved University of Sheffield, der har bidraget til studiet.

Et tyndere net kan betyde, at jorden bliver dårligere til at lagre kulstof, transportere næring og modstå tørke og stress. Og presset stiger. Vilde græsarealer, der står for omkring 40 procent af svampenes samlede biomasse, bliver lagt om til landbrug fire gange hurtigere end skove.

Field kalder kortet et vendepunkt: “Resultaterne er spændende og betydningsfulde, fordi de giver det første globale overblik over svampenettene og afslører en udbredt, men stort set usynlig levende infrastruktur, der underbygger planters produktivitet, næringsstoffernes kredsløb, økosystemernes modstandskraft og sundheden i landjordens økosystemer verden over.”

For SPUN’s direktør, Dr. Toby Kiers, handler det om at give svampene en plads i klimadebatten, de aldrig har fået: “Svampe er blevet overset i klima- og naturbeskyttelse alt for længe. Nu er tiden inde til at ændre den kurs.”