Senest.dk Redaktion
I en hule i Wales blev nogle røde streger affejet som tilfældig natur i 1928.
Næsten et århundrede senere har en international forskergruppe vendt den konklusion fuldstændigt på hovedet. Stregerne er nemlig 17.100 år gamle og malet af et menneske, der dyppede sin finger i rødt pigment et godt stykke inde i den mørke hule.
Dermed er de røde linjer i Bacon Hole-hulen på Gower-halvøen i det sydlige Wales den ældste kendte klippekunst på De Britiske Øer. Resultaterne blev offentliggjort den 26. maj i tidsskriftet Quaternary.
Først hyldet, så afvist som tilfældighed
Historien begyndte allerede i 1912. Her fandt geologen William Sollas og den franske arkæolog Henri Breuil en række vandrette røde streger på hulevæggen og udråbte dem til Storbritanniens første istidskunst.
Men begejstringen holdt ikke. I 1928 konkluderede andre forskere, at stregerne blot var jernoxid, der havde sivet ud gennem sprækker i klippen. Dermed forsvandt fundet ud af historiebøgerne i næsten hundrede år.
Problemet var, at man dengang ikke kunne afgøre sagen videnskabeligt. Det kunne forskerne til gengæld nu.
En finger, rødt pigment og 17.100 år
Forskergruppen ledet af George Nash fra universiteterne i Coimbra og Liverpool brugte uran-thorium-datering på den tynde kalkskorpe, der gennem årtusinder har lagt sig hen over stregerne. Da skorpen er yngre end malingen, kan den fastslå en mindstealder for kunsten.
Pigmentet viste sig at være hæmatit, en form for jernoxid blandet med ler, påført med en finger. Den ironiske detalje: jernoxid var præcis det, skeptikerne i 1928 brugte til at afvise fundet. Forskellen er, at stregerne er bevidst malet, ikke sivet ud af klippen.
“Vi har brugt uran-thorium-datering på pigmenterne. Vi har data, der viser 17.100 år før nu, hvilket gør det til den ældste klippekunst på De Britiske Øer,” siger George Nash. De originale opdagere fra 1912 havde altså ret hele tiden.
Måske slet ikke kunst, som vi forstår det
Hvad stregerne egentlig betød for menneskene i istiden, kan ingen sige med sikkerhed. Selv forskerne tager forbehold for vores moderne fortolkning.
“Med vores tankegang fra det 21. århundrede kalder vi det kunst, men for 17.100 år siden var det sandsynligvis et kommunikationssystem,” siger George Nash. Han nævner muligheden for, at der er tale om en slags tællestreger, hvis betydning er gået tabt for altid.
For arkæolog David Thomas fra den britiske National Trust er det selve tanken om menneskene bag stregerne, der griber fat.
“At forestille sig mennesker stå på netop denne kyst for over 17.000 år siden og sætte deres aftryk i klippen og forvandle de steder, de levede, gennem kunst, er dybt bevægende,” siger han.
