Senest.dk Redaktion
Et internationalt forskerhold har fundet 31 ukendte havdyr i det tropiske Sydatlanten.
Opdagelserne kom på blot to ugers togt med forskningsskibet Falkor (too) ud for Brasiliens kyst, hvor holdet undersøgte den såkaldte midtvandszone, altså det enorme lag vand mellem den sollyse overflade og havbunden. Det er Jordens største levested, og samtidig et af de mindst udforskede.
Normalt kan det tage årtier at bekræfte, at en art er ny for videnskaben. Men ved at kombinere avanceret kamerateknologi med genetiske analyser kunne forskerne fastslå de 31 nye arter i løbet af få dage.
Gopler, orme og encellede kæmper
De nye arter fordeler sig på en bred vifte af havliv: ni vandmænd, syv sifonoforer (kolonidyr, der lever som lange kæder af sammenkoblede individer), syv ribbegopler, fire larvacéer (haletudselignende dyr, der bygger sig slimfiltre til at fange føde), to kæmpe-rhizarier (encellede organismer, der kan blive flere centimeter store), en havbørsteorm af slægten Tomopteris og en amfipode, en lille krebsdyrtype.
Holdet stod bag ekspeditionen “Designing the Future”, den tredje i en serie, og blev ledet af Karen Osborn, der er chefforsker på togtet og kurator ved Smithsonian National Museum of Natural History i USA.
En blæksprutte fanget i et sjældent øjeblik
Undervejs filmede forskerne arter, der sjældent ses i live. På 800 meters dybde fangede kameraerne en pelagisk blæksprutte af arten Haliphron atlanticus i færd med at fortære en vandmand, og lidt højere oppe svømmede en gennemsigtig glasblæksprutte forbi på 779 meter.
“Det største levested på Jorden, midtvandet, er fyldt med utrolige dyr, som vi kun lige er begyndt at forstå,” siger Karen Osborn ifølge Schmidt Ocean Institute.
Et verdensførste under vandet
Togtet bød også på en teknologisk milepæl. For første gang nogensinde lykkedes det at afbilde de levende, tredimensionelle cellestrukturer i en encellet organisme direkte til havs, ved hjælp af et specialbygget mikroskop om bord. Det åbner for at studere, hvordan dybhavets organismer fungerer helt ned på celleniveau.
“Det åbner en ny dør for forskning i dybhavets fysiologi og kobler cellulære strukturer til organismernes funktion,” siger Manu Prakash fra Stanford University, der var med på holdet.
