NASA opdagede eksoplanet hvor det regner med mineralskyer og forsvinder igen hver nat

Forestil dig at vågne til en himmel fuld af skyer, der bogstaveligt talt består af knust, fordampet sten, og se dem opløse sig sporløst, før solen går ned. Det er hverdag på planeten WASP-94A b, en glohed gaskæmpe knap 700 lysår fra Jorden i stjernebilledet Mikroskopet.

Ved hjælp af James Webb-rumteleskopet har et hold astronomer for første gang fulgt en daglig vejrcyklus på en planet uden for vores solsystem. Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Science, tegner et billede af en verden, der er splittet i to vidt forskellige halvdele.

En planet med to ansigter

Da WASP-94A b passerede foran sin stjerne, kunne teleskopet skille planetens forkant fra dens bagkant og dermed studere morgensiden og aftensiden hver for sig. Forskellen var slående: morgenranden var pakket ind i skyer, mens aftenranden havde næsten skyfri himmel.

Skyerne består af magnesiumsilikat, det samme mineral, der findes i helt almindelige sten på Jorden. På WASP-94A b er materialet fordampet af heden og fortættet til en mineralsk dis, der nærmest svarer til pulveriseret klippe svævende i atmosfæren.

“Det var en kæmpe overraskelse. Folk havde forventet visse forskelle, som at der er køligere om morgenen end om aftenen, og det er noget naturligt, som vi kender fra Jorden. Men det, vi så, var en regulær splittelse mellem vejret på de to sider af planeten og enorme forskelle i skydække, og det ændrer hele vores billede af planeten,” siger David Sing, professor ved Johns Hopkins University og leder af forskningsprogrammet, til Arizona State University.

Hvorfor skyerne forsvinder

WASP-94A b er en såkaldt hed Jupiter, en gaskæmpe der ligger så tæt på sin stjerne, at den fuldfører et helt kredsløb på blot fire dage. Dagsiden er glohed med temperaturer på over 1.000 grader, og det er sandsynligvis nøglen til den forsvindende vejrcyklus.

Forskernes bedste forklaring er, at mineralskyerne dannes på den kølige natside og bæres med kraftige vinde rundt til morgensiden. Når de derfra glider ind i den ekstreme hede på den permanente dagside, synker de enten dybere ned i atmosfæren eller fordamper helt, lidt som morgentåge der brænder af i solen.

Den nye metode, hvor man adskiller planetens to halvdele, giver astronomerne et langt skarpere blik end før. “Med Hubble-teleskopet fik vi et gennemsnitsbillede af hele planeten, hvor data fra skyerne og atmosfæren var mast sammen og umulige at skelne. Den her tilgang med Webb lader os indsnævre observationerne, og det hjælper os med at se selve skycyklussen,” forklarer Sagnick Mukherjee, hovedforfatter på studiet og postdoc ved Arizona State University.

Mere end en kuriositet

Fundet er ikke bare en kosmisk særhed. For uafhængige forskere viste resultaterne sig usædvanligt tydelige. “Det står simpelthen smukt klart i dataene. Man kan med ét blik se forskellen på vejret i de to halvkugler,” siger Heather Knutson, ekspert i exoplaneter ved California Institute of Technology, til Scientific American.

Da holdet brugte WASP-94A b som målestok og kiggede på otte andre hede gaskæmper, fandt de den samme skycyklus på mindst to andre verdener, WASP-39 b og WASP-17 b. For David Sing, der har studeret exoplaneter i to årtier, er det et gennembrud. Skyer har længe været det, han kalder en torn i øjet på astronomerne, fordi de slører atmosfærens sande sammensætning. Nu viser metoden, at flere planeter, vi troede var dækket af et permanent skylag, i virkeligheden har vejr, der skifter i takt med døgnet.