Forskere spørger nu seriøst: Er bier og ChatGPT bevidste? Svaret er mere forvirrende end du tror

Det lyder som en spøg, men det er det ikke. To nye videnskabelige arbejder peger på den samme overraskende konklusion: den kunstige intelligens, der kan skrive digte og bestå juraeksamener, er efter al sandsynlighed ikke bevidst. Det primitive insekt, der summer rundt i din have, er det måske.

Pointen, der binder de to studier sammen, er et skifte i, hvordan forskere overhovedet leder efter bevidsthed. I årtier har man set på adfærd: Hvad gør væsenet? Men et system kan opføre sig, som om det har følelser, uden at have dem. Derfor flytter forskerne nu blikket til det indre maskineri. Det afgørende er ikke, hvad systemet gør, men hvordan det gør det.

Maskinen der spiller bevidst

Spørgsmålet om kunstig bevidsthed blev for alvor sat på en konkret formel af et hold på nitten forskere, ledet af filosoffen Patrick Butlin og Robert Long. Blandt medforfatterne er Turing-prismodtageren Yoshua Bengio.

Holdet samlede de førende videnskabelige teorier om bevidsthed – blandt andet global workspace-teorien og teorien om rekurrent processering – og oversatte dem til en række konkrete “indikatoregenskaber”, som man kan måle et computersystem op imod. I stedet for at gætte ud fra, hvor menneskelig en chatbot lyder, tjekker man, om dens arkitektur faktisk indeholder de mekanismer, teorierne forbinder med bevidsthed.

Konklusionen er klar. Analysen peger på, at ingen nuværende AI-systemer er bevidste, men også på, at der ikke er nogen åbenlyse tekniske barrierer for at bygge systemer, der opfylder indikatorerne, skriver forskerne. Med andre ord: ChatGPT er ikke vågnet til live, men intet i fysikken forhindrer, at en fremtidig maskine med en anden opbygning kunne gøre det.

Hvorfor bien måske vinder

Mens AI’en altså dumper testen, ser billedet anderledes ud for dyrene. Colin Klein fra Australian National University og Andrew B. Barron fra Macquarie University i Sydney har i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B fremlagt det, de kalder en teori om en “fænomenal grænseflade”.

Deres udgangspunkt er, at stadig flere forskere er villige til at tilskrive selv forholdsvis simple væsener som insekter en form for bevidst oplevelse. Spørgsmålet er hvorfor. Klein og Barron argumenterer for, at bevidsthed opstår som en konsekvens af, hvordan mobile dyr med rumlige sanser og evnen til målrettet adfærd løser et af livets sværeste problemer: at vælge, hvad de skal gøre.

Et dyr skal hele tiden afveje modstridende behov – sult, fare, parring – og omsætte vidt forskellige slags information til ét fælles regnestykke. Den omregning, hvor sanseindtryk og indre tilstande samles til et førstepersons-perspektiv på verden, er ifølge teorien selve kimen til oplevelse. Og den slags beslutningsmaskineri har en bi. Forfatterne konkluderer, at hvirveldyr og nogle hvirvelløse dyr sandsynligvis besidder en basal form for bevidsthed.

Hvad er bevidsthed overhovedet?

Men hvad mener forskerne egentlig med bevidsthed? Det handler ikke om selvrefleksion, sprog eller en fornemmelse af et “jeg” med en livshistorie. Det handler om basal bevidsthed: om der overhovedet er nogen hjemme, om det føles som noget at være den pågældende organisme. En bi skriver ingen dagbog, men den oplever måske farve, fare og sult indefra.

Den tanke er ikke længere en udkant af videnskaben. I april 2024 underskrev hundredvis af forskere den såkaldte New York-erklæring om dyrs bevidsthed. Den fastslår, at det empiriske grundlag indikerer i det mindste en realistisk mulighed for bevidst oplevelse hos alle hvirveldyr og mange hvirvelløse dyr, heriblandt insekter, blæksprutter og krebsdyr.

Det rejser et ubehageligt spørgsmål. Hvis selv en bi måske kan opleve verden, mens vores klogeste maskine ikke kan, så siger det noget om, at intelligens og bevidsthed ikke er det samme. Et væsen kan være enormt dygtigt uden at føle noget – og ganske enkelt uden at være særlig kvikt og alligevel mærke, hvad det vil sige at være til.

“`