Det skriver forskere i tidsskriftet Early Education and Development. De baserer sig på en analyse af 33 tidligere udførte studier, hvor der blev brugt teknikker som EEG'er og MR-scanninger for at undersøge den indflydelse, som digitale teknologier har på børns hjerner.
I alt deltog mere end 30.000 børn (under 12 år) i disse 33 studier. Og samlet set tegner disse dusinvis af undersøgelser et ret konsistent billede, må forskerne konkludere. De afslører, at den tid, børn tilbringer med at se tv eller spille computerspil, har en målbar og langvarig effekt på hjernens struktur og funktion.
Overraskende
"Ærligt talt har resultaterne overrasket os," sagde professor Philip Li, en af forfatterne til gennemgangen, i et interview med Scientias.nl.
"Selvom vi har forsket i tidlig skærmbrug og den påvirkning, det har på hjerneudviklingen i årevis, blev vi alligevel chokerede over beviserne, der blev opnået gennem neurobilleddannelsesteknikker. De viser, at skærmbrug former vores hjerner - og især deres struktur og funktion - allerede i en ung alder."
"Og denne formning begynder altså ret tidligt, varer længe, er vidtrækkende og uigenkaldelig. På lang sigt ændrer skærmbrug den menneskelige hjerne og griber dybt ind i menneskets evolution."
Ændringer
Helt konkret fandt forskerne under deres gennemgang beviser for forskellige ændringer, der sker i børns hjerner, når de tilbringer meget tid foran eller bag en skærm.
De største ændringer viser sig at ske i den præfrontale cortex, hvor opgaverelevant information midlertidigt lagres (det vil sige, hvor vores arbejdshukommelse befinder sig), og som er tæt involveret i beslutningstagning og planlægning.
Forskerne så også, at skærmbrug førte til ændringer i parietallappen (involveret i behandling af sensorisk information) og i temporallappen (involveret i hørelse, verbal hukommelse og sproglige funktioner) samt i occipitallappen (involveret i behandling af visuel information).
Positive ændringer
Nogle af ændringerne er positive, fortalte Li, hvorfor der ikke kun var negative sider ved brug af skærme for børn.
"EEG'er viser for eksempel, at digitale oplevelser øger aktiviteten i frontallappen (hvor den præfrontale cortex også er en del, red.), hvilket antyder, at ny viden tilegnes, og eksisterende viden genopfriskes," sagde han.
En anden undersøgelse afslørede øget aktivitet i de øvre og ydre dele af den præfrontale cortex, når børn blev præsenteret for fantasifuldt indhold på en skærm. Dette kan muligvis føre til bedre kognitive færdigheder.
"Det antyder, at der i sådanne øjeblikke kræves mere af hjernen," sagde han.
Negative ændringer
Men skærmbrug har ikke kun positive virkninger. Li og kolleger stødte også på negative konsekvenser. Og i de studier, de nærmere har undersøgt, ser de ud til at være dominerende.
"Skærmbrug synes også at have omfattende negative konsekvenser for hjerneudviklingen, som spænder fra nedsat koncentrationsevne til svækkelse af nogle eksekutive funktioner og fra svækkelse af inhiberende kontrol (undertrykkelse eller hæmning af visse adfærdsmønstre, red.) til svækkelse af forbindelserne mellem forskellige hjerneområder," sagde Li.
Skærmtid og skærmtype
Hvilken indflydelse skærmbrug har på hjernen, afhænger ifølge forskerne blandt andet af den tid, et barn tilbringer foran eller bag skærmen. Også typen af skærm spiller en rolle.
For eksempel viser fantasifuldt indhold at udfordre børns hjerner, som nævnt ovenfor. Men denne udfordring aftog, når børnene så dette indhold på en enhed med en berøringsfølsom skærm.
"Hvilket antyder, at muligheden for taktil feedback betyder, at der kræves mindre af hjernen," siger Li.
"Og det antyder igen, at den påvirkning, skærmbrug kan have på børns eksekutive funktioner, delvist dikteres af både indholdstypen og måden, hvorpå den præsenteres."
Varighed
Hvor længe børns hjernefunktion - enten positivt eller negativt - påvirkes af skærmbrug, er svært at konkludere på baggrund af de tilgængelige oplysninger, erkendte Li.
"De fleste af de studier, vi har gennemgået, afslører kun, hvilke konsekvenser skærmbrug har på kort sigt. Der er kun én undersøgelse, hvor deltagerne blev fulgt i et år. Men vi tror, at påvirkningen af skærmbrug er langvarig. Der er dog brug for flere langsigtede undersøgelser for at have mere videnskabeligt bevis for det," sagde han.
Yderligere forskning
Yderligere forskning er nødvendig for at skelne mellem effekterne af kort og lang skærmtid. Forskere ved endnu ikke, hvordan forskellige skærmtider påvirker hjernens udvikling.
Er kort skærmtid mindre indflydelsesrig eller på en anden måde påvirker hjernens struktur og funktion end lang skærmtid? Det ved videnskaben ikke. Det er heller ikke helt klart, hvordan skærmbrug præcist ændrer hjernen.
At der er mange spørgsmål, er ikke overraskende, da skærmbrug og dets effekter på børns hjerner er et relativt nyt fænomen. Mens vi venter på yderligere forskning, ser det ud til, at skærmbrug påvirker det unge sind. Neurobilleddannelsesmetoder viser primært negative konsekvenser i hjernen.
"Lærere og forældre bør være bevidste om, at børns kognitive udvikling muligvis påvirkes af deres digitale oplevelser," skrev forskerne.
Men forskerne nægtede at argumentere for et forbud mod skærmbrug for små børn.
"Det er umuligt at forhindre børn i at bruge digitale enheder, nu hvor de er så integrerede i deres daglige liv," sagde Li.
I stedet ser han mere fornuft i at begrænse skærmtiden. Han tilslutter sig WHO's anbefaling om at undgå skærmbrug for børn på 1 år eller yngre samt begrænse skærmtid til højst en halv time for 2-årige og en time for 3- og 4-årige.
