En ung pige ved navn Molly Sampson har gjort en spændende opdagelse på Calvert Beach i Prince Frederick, Maryland. Her fandt hun en kæmpe 'megalodon'-tand.
Megalodon menes, at være den største haj, der nogensinde har svømmet i verdenshavene.
Den uddøde for omkring tre millioner år siden.
Molly blev interesseret i at lede efter hajtænder og fossiler på Marylands strande på grund af sin fars passion for fossiler.
- De er kun seje, fordi de er ekstremt gamle, siger den 9-årige.
Foto: Privat
Til ABC fortæller Alicia Sampson, der er mor til Molly, at hendes datter elsker at udforske naturen og finde skjulte skatte.
Til jul ønskede Molly sig et par waders, så hun kunne gå på jagt i Chesapeake Bay efter hajtænder og andre fossiler.
På den store dag startede hun klokken 9.30 med sit nye udstyr og var heldig nok til at opdage resterne af en megalodon.
- Jeg lagde mærke til noget stort, der lignede en hajtand, siger den 9-årige, der både følte sig ekstatisk og rædselsslagen over fundet.
Foto: Privat
Da hun bragte sit fund til Calvert Marine Museum, bekræftede palæontolog Stephen Godfrey, at det var en megalodon-tand.
At finde så store tænder fra den uddøde haj er en sjældenhed, og det er noget, som mange mennesker aldrig oplever i deres liv.