Studerende fandt 'gylden kanonkugle' på stranden: Han åbnede den og indså, at han havde gjort fantastisk opdagelse

03/12/2024 14:00

|

Nicolai Busekist

Den 22-årige studerende fandt en ægte skat under en tur på Whitby-stranden i Yorkshire.

Mest læste i dag

Aaron Smith, der er en 22-årig medicinstuderende, udforskede stranden i Whitby i håb om at finde fossiler. Det tog ikke lang tid, før han opdagede en 'gylden kanonkugle', som var lidt mindre end en fodbold.

Han tog den smukke sten op og bemærkede, at der næsten med sikkerhed var et fossil indeni. Da han åbnede 'den gyldne kanonkugle', fandt han et enormt Elegantericeras-fossil, som menes at stamme fra den tidlige juratiden.

Ifølge Aaron bestod fossilet af kalksten dækket af svovlkis (katteguld), hvilket fik stenen til at glitre, og dermed kom den også til nærmest at fremmest gylden.

"Kalkstenen var dækket af katteguld, hvilket gør, at vi kan polere den, så den ser gylden ud. Jeg synes, det er fascinerende, at man stadig kan finde disse 185 millioner år gamle sten på almindelige sandstrande i dag. Sådanne fund gøres normalt kun med års mellemrum," sagde Aaron til The Mirror.

Aaron plejer at dele billeder og videoer af sine fund, hvilket han også har gjort denne gang. Derfor har det fået en del opmærksomhed, at den 22-årige mand har haft så stor succes med at finde et helt særlig fossil på en helt almindelig strand.

"Folk er normalt begejstrede, når de ser fossiler på video eller billeder. Fossiljagt er min hobby, eller mere præcist, min store passion," sagde Aaron.

"Jeg begyndte at lede efter fossiler, fordi min far fiskede og også ledte efter fossiler samtidig. Vi har mange fantastiske minder fra denne strand. Jeg husker, da vi fandt det første fossil og hvor begejstret jeg var, da jeg åbnede stenen og fandt det. Det tændte en passion, som har varet til i dag."

"Man kan normalt genkende et fossil ved, at en del af det er synligt på stenens yderkant," lød det også fra ham.

'Den gyldne kanonkugle' vil sikkert være et mindeværdigt fund for Aaron, da det er det mest unikke fund, han hidtil har gjort.