Kræftramte kvinde parkerede som sædvanligt sin bil: Da hun kom tilbage, var kantstenen rød, og med en bøde på 1.300 kroner i forruden

31/08/2023 08:45

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Et par har klaget over en parkeringsbøde, som de mener overhovedet ikke bør være gyldig.

Mest læste i dag

Kræftpatienten Desiree Jolly og hendes mand, Jeff, bor i kvarteret 'Russian Hill' i den amerikanske by San Francisco, og her er de alt for bekendte med udfordringen ved at finde en ledig parkeringsplads.

Heldigvis har de ofte haft held med at bevare den samme parkeringsplads tæt på deres hjem, hvilket de problemfrit har gjort næsten hver dag i 25 år. Men for nylig blev der pludselig placeret en parkeringsbøde på forruden.

Det berettes af Unilad.

"Vi kom ud, forlod butikken, og jeg opdagede en bøde på min bil," forklarede Desiree og fortsatte med at uddybe, at hun ville have betalt bøden uden nogen form for klage, hvis hun mente, at den var berettiget. Men historien bag denne bøde er langtfra simpel.

På bøden kunne man nemlig læse, at årsagen til bøden var, at Desiree og Jeff havde parkeret i en såkaldt 'rød zone', hvor kantstenene er malet røde for at indikere parkeringsforbud.

Problemet var dog, at ifølge parret var kantstenen ikke rød, da de parkerede der. Dette kan endda bekræftes af et billede, som Desiree har taget, hvor det tydeligt vises, at der er blevet malet rundt om den parkerede bils hjul.

Foto: Privat

"De røde striber er der, hvor de ikke var før, og de havde endda frækheden til bare at male rundt om mit dæk," udtalte Desiree.

Derfor valgte Desiree og Jeff at indsende en klage til parkeringsselskabet og bede om annullering af den $180 store bøde (svarende til 1.300 kroner), men ifølge selskabet er dette ikke en mulighed.

De hævder, at kantstenen også var rød inden parkeringen, selvom det var en bleg rød farve. De henviser til gamle billeder, som ifølge dem beviser, at kantstenen også var rød i både 2016 og 2019.

Se selv billederne herunder:

Foto: Google Maps / ABC7 News

Samtidig kan selskabet ikke forklare, hvorfor Desiree og Jeff ikke tidligere har modtaget en eneste bøde i de 25 år, hvor de næsten dagligt har parkeret på samme sted uden at se en rød kantsten.

"Jeg gennemgår kemoterapi i øjeblikket, så [...] mine bekymringer handler om andre ting, og nu er jeg nødt til at bekymre mig om dette også," udtalte Desiree om bøden, som parret stadig kæmper for at få annulleret.

Parret har længe overvejet at flytte til Frankrig og nyde deres alderdom der. Denne episode har ifølge Desiree kun styrket deres ønske om at forlade deres hjemland.