John hjælper ikke sin kone med husarbejde: Alligevel bliver han hyldet verden over

10/01/2025 18:18

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Folk er ellevilde med John.

Andre læser også

De fleste kan nok nikke genkendende til, at husarbejde ofte kan skabe uenighed derhjemme. Men det problem kender John tilsyneladende ikke.

Et opslag fra John Hoxie fra USA på det populære sociale medie Facebook afslører nemlig, hvorfor han ikke hjælper sin kone med husarbejdet. Og opslaget har i skrivende stund vakt stor opmærksomhed.

Oprindeligt blev opslaget delt tilbage i 2017, men det er nu blevet genoplivet.

”En ven kom forbi til kaffe, hvor vi sad og snakkede om livet. Men efter et stykke tid sagde jeg: ‘Jeg skal tage opvasken, jeg kommer straks tilbage’”, skriver John indledningsvist.

Men opslaget stopper ikke her.

“Min ven kiggede på mig, som om jeg skulle ud og bygge en raket, og han sagde til mig med både beundring og lidt forvirring: ‘Så godt, at du hjælper din kone’. ‘Jeg hjælper ikke, for når jeg gør det, takker hun mig ikke. Sidste uge vaskede jeg gulvet, men hun sagde ikke 'tak’, skrev John ærligt videre.

Han skjulte heller ikke, at han derefter satte sig ned igen uden at fuldføre opgaven:

“Jeg satte mig ned og forklarede, at jeg ikke ’hjælper’ min kone. Faktisk har min kone ikke brug for hjælp, hun har brug for en partner”, fortsætter han og uddyber:

“Jeg er partner i hjemmet, og vi deler opgaverne sammen, men det er ikke ’hjælp’ at udføre pligter i hjemmet”.

John afslører en række tankevækkende synspunkter:

  • Jeg ’hjælper’ ikke min kone med at gøre rent, for her bor jeg også, og derfor er det også min opgave.

  • Jeg ’hjælper’ ikke min kone med at lave mad, for jeg skal også spise, og derfor er det også min opgave.

  • Jeg ’hjælper’ ikke min kone med opvasken efter vi har spist, for jeg har også brugt tallerkener og bestik.

  • Jeg ’hjælper’ ikke min kone med hendes børn, for de er også mine børn, og mit job er at være far.

  • ”Jeg er ikke en hjælper derhjemme, jeg er en del af husstanden”.

Han understreger dog, at man skal huske at rose sin partner på samme måde, som man selv gerne vil blive rost – med samme intensitet.

Giv en hånd, opfør dig som en god partner, ikke som en gæst, der kun kommer for at spise, bade, sove og opfylde sine egne behov... Gør det til dit hjem.