Sebastian Juul
En ny analyse afslører, at Socialdemokratiet har overvurderet provenuet fra en formueskat.
Valget i Danmark er godt i gang, og mange danskere overvejer i øjeblikket, hvor de vil sætte deres kryds.
De politiske partier præsenterer forskellige mærkesager og løfter, som de håber vil overbevise vælgerne i de sidste afgørende timer.
En af de mest omtalte forslag har været Socialdemokratiets udmelding om indførelsen af en ny formueskat. Denne erklæring har hurtigt skabt debat og et efterspil, hvor både økonomer og politiske modstandere har blandet sig.
Ny analyse giver kritiske perspektiver
I går offentliggjorde CEPOS en grundig analyse af Socialdemokratiets forslag om en formueskat.
“Forslaget vil medføre alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser og vil sandsynligvis generere langt mindre provenu, end partiet forventer,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, i en pressemeddelelse.
Danmark har allerede en af de højeste løbende beskatninger af kapitalafkast i Europa, og kun få lande har en formueskat i dag.
En formueskat på 0,5 % på formuer over 25 mio. kr. vil i visse tilfælde føre til en reelt højere beskatning af afkastet, der overstiger 100 %.
“Ejere af familieejede virksomheder, som lader afkastet blive i virksomheden, vil opleve en markant skattestigning. For en ejer, der lader hele afkastet stå, vil den samlede beskatning stige fra 17,9 % til 62,7 %. Det vil kunne føre til en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel i disse virksomheder,” siger Otto Brøns-Petersen.
Formuebeskatningens konsekvenser for erhvervslivet
Ifølge registerdata ejer en stor del af dem, der vil blive påvirket af formueskatten, familieejede selskaber eller har store aktieposter i unoterede virksomheder. De betaler allerede en stor andel af deres indkomst i skat.
Socialdemokratiet har undervurderet effekterne
Socialdemokratiet synes at overvurdere de økonomiske gevinster ved en formueskat. Der må forventes betydelige ændringer i adfærd, herunder udflytning af kapital og faldende formuevækst som følge af lavere afkast efter skat.
Samtidig er det vanskeligt at vurdere det præcise formuegrundlag. Derfor vil det i praksis være nødvendigt at benytte forenklede værdiansættelser, ligesom man allerede gør for unoterede aktier og ejerboliger i forbindelse med arve- og boligskatter.
“En formueskat vil have negative effekter på produktiviteten, og dermed også på lønninger og overførselsindkomster, hvis færre iværksætter økonomisk lovende virksomheder, eller hvis de vælger at flytte udenlands tidligere,” advarer Otto Brøns-Petersen.
