Da Matilda Campbell faldt ned i en kløft under en andretur i Hunter Valley-regionen i New South Wales, blev der hurtigt sat gang i en tidskritisk og omfattende redningsaktion.
Det tog hele 7 timer, før Matilda blev befriet.
Men hvordan endte hun egentlig dernede?
Hun mistede sin telefon og forsøgte uden at tænke på konsekvenserne at få den tilbage, skriver BBC.
Ifølge ambulanceredderne havde de aldrig set noget lignende.
"I mine 10 år som redder har jeg aldrig været ude for en opgave som denne. Det var både udfordrende og utroligt givende," udtaler Peter Watts, redder ved New South Wales Ambulance Service, i en pressemeddelelse på sociale medier.
Opslaget fortæller, at Matilda lå med hovedet nedad i over en time, før redningsholdet ankom.
Billeder, som redderne har delt, viser hendes fødder fastklemt mellem klipperne og vidner om den alvorlige situation.
Watts kaldte senere Matilda for en "trooper" i et interview med australske ABC.
"Vi kunne ikke lade være med at undre os over, hvordan hun var havnet der, og hvordan vi skulle få hende ud," sagde han.
På mirakuløs vis undgik den unge kvinde alvorlige skader, og hun slap kun med små skræmmer og blå mærker, oplyser NSW Ambulance.
Hun nåede dog ikke at få fat i sin telefon.
"Tak til det team, der reddede mig, I er virkelig mine livredder. Ærgerligt med telefonen," skrev hun på nettet.